Minister enig i ny analyse: Nybyg løser ikke boligmanglen alene

En ny analyse vurderer, at der er potentiale for flere boliger i de bygninger, der allerede er i Danmarks største byer. Boligminister Kaare Dybvad (S) er enig i, at det er en mulighed for at løse boligmanglen.
Boligminister Kaare Dybvad (S) er enig i, at man bør ombygge eksisterende boliger og fortætte områder for at løse boligmanglen. Foto: Louise Gregersen
Boligminister Kaare Dybvad (S) er enig i, at man bør ombygge eksisterende boliger og fortætte områder for at løse boligmanglen. Foto: Louise Gregersen

2500 almene boliger står nærmest og venter på at blive omdannet til flere små lejligheder i de store danske byer Aarhus, Odense og København.

Det mener COWI og Arkitema Architects, der i en ny analyse peger på, at boligmanglen i eksempelvis hovedstadsområdet ikke kun kan løses ved at bygge nyt.

For det, der er blevet bygget, er ofte relativt store lejligheder, der ikke er til at betale for en enlig, ældre eller blot med en almindelig lønindkomst, mener COWI og Arkitema.

– Ønsker vi fortsat, at vores store byer skal være mangfoldige og også imødekomme den fremtid, vi kigger ind i med langt flere ældre og enlige, er der derfor behov for at tænke nyt. Og hér mener vi, omdannelsesmuligheden er enormt interessant, siger Karin Thuesen Pedersen, der er byudviklingschef hos COWI.

I alt er der potentiale for, at de 2500 almene boliger kan resultere i 12.500 studieboliger, 3.750 lejligheder på 90 km² eller 5.000 lejligheder på 65 km², mener COWI og Arkitema.

En nød der ikke er knækket

Analysens resultater blev fremlagt torsdag til et seminar hos COWI i Kgs. Lyngby, hvor også boligminister Kaare Dybvad (S) var med. Han var enig med analysens perspektiver.

– Jeg tror, der er et meget stort potentiale i at ombygge lejligheder og fortætning af områder. Vi har nogenlunde styr på nybyggeriet. Men det, som jeg gerne vil arbejde intenst med, det er spørgsmålet om, hvordan vi fortætter i de eksisterende byggerier. Der er en nød, vi ikke har knækket der endnu, sagde Kaare Dybvad til seminaret.

Men for at knække den nød, mener han, at almene boligforeninger bør gå først.

– Jeg tror, hvis vi først får hul på fortætning af byggeri i det almene, så tror jeg også, at de håndværkere og rådgivningsfolk, der har været med til de byggerier, de vil kunne være med til at sikre, at vi også i det private kan fortætte i eksisterende byggerier, lød det fra ministeren.

Til en debat om fremtidens byudvikling hos COWI deltog repræsentanter fra de almene boligforeninger BL og fsb, fra PensionDanmark, fra totalentreprenørfirmaet Raundal og Moesby og fra Arkitema Architects. Foto: Louise Gregersen
Til en debat om fremtidens byudvikling hos COWI deltog repræsentanter fra de almene boligforeninger BL og fsb, fra PensionDanmark, fra totalentreprenørfirmaet Raundal og Moesby og fra Arkitema Architects. Foto: Louise Gregersen

Bøn til ministeren

Men der er stopklodser, der forhindrer de almene boligselskaber i at gå foran. Det gjorde flere repræsentanter fra de almene boligselskaber opmærksom på, da de også deltog i seminaret med ministeren.

Lone Zeeberg Nielsen er udviklings- og byggechef i boligselskabet fsb, og her vil man gerne fortætte det eksisterende byggeri, men der er en væsentlig barriere.

– Vores allerstørste udfordring er, at vi er et københavnerselskab, og i Københavns Kommune kræver man en tillægskøbesum, som spænder ben for vores tagrenoveringsprojekter. Det sidste vi har fået tilbage på en forespørgsel, var en tillægskøbesum på 7500 kr per kvadratmeter. Så der må vi sige, at det bliver ikke til noget, det tagprojekt. Så hvis jeg skulle komme med en bøn til vores minister, så ville det være, at du skal kigge på det her, lød det fra Lone Zeeberg Nielsen.

Fejl står i 30 år

Bent Madsen, administrende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, var heller ikke uenig i, at der skal tænkes nyt, når det gælder fortætning af eksisterende boliger. Men han påpegede også, at man skal tænke sig grundigt om.

– En udfordring, som man skal tænke godt igennem, er at man skal lave en fortætning i forhold til de beboere, der er der i forvejen. Man skal tænke rigtig nøje over, at hvis man laver mange små boliger, så kan man risikere at lave en segregering alligevel. Det er vigtigt, at man laver alle de hensyn og går det grundigt igennem. For når man laver et greb, og det måske er forkert, så står det forkerte greb der i 30 år, lød det fra Bent Madsen.

Tre ting mangler

Boligministeren mener, der er især tre dele, der mangler, før en strategi for at fortætte eksisterende boligbyggeri kan gennemføres.

– Det ene handler om, at der er noget lovgivning, der ikke fungerer, og som gør det svært nu. Jeg tror også, der skal noget finansiering til centralt fra. Og så tror jeg, der er et demokratisk aspekt i det, for internt i opgangen, – uanset om det er privat eller alment byggeri, vil der være nogen, der stiller spørgsmålstegn ved den ændring, lød det fra Kaare Dybvad.

COWI og Arkitema peger desuden på i analysen, at omdannelse af eksisterende byggerier samt fortætning af boligområder, frem for nybyg understøtter den grønne omstilling.

Relateret indhold