Thilde Fruergaard Astrup fra Teknologisk Institut er projektleder, og hun er ikke i tvivl om projektets potentiale og ikke mindst nødvendighed.
– Med de områder, der er udlagt til råstofindvinding i Danmark i dag og den forventede bygge- og anlægsaktivitet anslår regionerne, at der kun er råstoffer, såsom sten, sand, grus, tilbage til mellem 14 og 43 år afhængigt af, hvilken region, man befinder sig i, siger hun og fortsætter:
– Selvom der kan gives flere indvindingstilladelser, er der i dag kamp om arealerne, og det bliver sværere og sværere at udlægge nye arealer. Råstofferne er heller ikke en fornybar ressource, og udvinding og transport af råstoffer er forbundet med udledning af CO2. Derfor skal vi lykkes med at anvende sekundære råstoffer og omstille til cirkulær økonomi, og dermed bidrage til at reducere trækket på de primære råstoffer, understreger Thilde Fruergaard Astrup.
Værdifulde input på tværs af aktører
Projektgruppen kickstartede 2020 med en workshop, hvor mere end 50 personer deltog. Der var repræsentanter fra både bygherrer, rådgivere, entreprenører og nyttiggørelsesvirksomheder, og det gav rig mulighed for dialog på tværs af byggeriets parter.
– Vi drøftede blandt andet udfordringer forbundet med udbud, vejnormer, økonomi, logistik og tid, og der kom gode bud på, hvilke materiale- og affaldsstrømme fokus bør være på, siger Thilde Fruergaard Astrup.
– Ser vi for eksempel på genbrug af opgravet stabilgrus, så er der særligt to nøgleudfordringer, som vi skal håndtere. Det ene er logistik, og det andet er tillid, forklarer projektdeltager administrerende direktør hos GHB Landskabsarkitekter Torben Møbjerg og uddyber:
– I forhold til logistiske udfordringer, så drejer det sig eksempelvis om manglende oplagringsmuligheder og trafikale forhold, som betyder, at projektet helst skal fylde mindst muligt og vare kortest muligt tid. Her er det nødvendigt, at man i tidsplanen indregner både tid til udførelse af indstampningsforsøg af stedlige materialer samt tid til ekstra håndtering af det opgravede materiale. Et andet centralt punkt er tillid. Særligt i forhold til aftaler om fravigelser fra normer og naturligvis i forhold til ansvarspådragelse, siger Torben Møbjerg.
Hvis det stedlige materiale kun næsten lever op til gældende normkrav, er det nødvendigt, at bygherren er villig til at acceptere den lavere kvalitet.
Modige bygherrer, som går forrest
Genbrug af opgravet stabilgrus kræver således bygherres risikovillighed. Bygherre skal kunne træffe beslutninger på et fagligt grundlag, udvise økonomisk velvillighed, være villig til at gå på kompromis med normer, og dermed være villig til at løbe en, om end ikke andet, så teoretisk risiko.
– På workshoppen stod det klart, at der er brug for modige bygherrer. For der kan være en risiko forbundet med for eksempel at anvende opgravet stabilgrus som bærelag, da dets egenskaber som udgangspunkt ikke er lige så veldokumenterede som nye materialer. Og den risikovillighed skal være til stede hos bygherren, siger Thilde Fruergaard Astrup og understreger, at det ikke kun er bygherren, som skal have en vis risikovillighed. Det skal ledere og politikere, som er med til at sætte de overordnede rammer for området, også have.
Samarbejdsprojektet har været i gang omkring et halvt år og forventningen er, at det fremadrettede arbejde vil kunne adressere og løse nogle af de udfordringer og barrierer.