Team Alabu Bolig
- Alabu Bolig
- Public Image
- Sundby Hvorup Boligselskab
- Gotcha
- Kærsgaard & Andersen A/S
- Moe A/S
- S.P. Jensen A/S
- Nykredit
- Hustømrerne
- Andersen & Rosendahl
- Færch & Co
- Aalborg Paint
- Jørgen Jeppesen
- Oits
- Kemp & Lauritzen
- Aalborg Kommune
- Nordelektro
- Thomsen og Fals
- BHS Glas
- BK Rengøring
- Aalborg Paint
Der kan ske meget, når man begynder at få øl indenbors under en julefrokost. Det gjorde der også for Susanne Kraglund, da hun i 2013 blev enig med en kollega om, at der skulle ske et eller andet.
– Vi havde fået to øl til en julefrokost og blev enige om, at vi gerne ville lave noget velgørende arbejde. I 2013 startede de cykelholdet Team Alabu Bolig, der det første år kørte 115.000 kroner ind til foreningen Grønlandske Børn.
Hvad, der startede som 13 medarbejdere fra Alabubolig dengang, er nu blevet til 33 frivillige fra både Alabu Bolig og deres samarbejdspartnere, der alle giver både tid og rejse af alle lomme.
En af de virksomheder, der er med, er Hustømrerne.
– I stedet for bare kun at smide nogle penge i kassen, synes vi det er fedt at kunne deltage aktivt selv, i denne forbindelse ved at cykle med på Team Alabu. Det giver en anden stemning, både internt og eksternt, og så understreger rammen netop det gode formål – nemlig at børn har ret til en aktiv fritid, siger Torben Kristensen, afdelingschef i Hustømrerne Aalborg.
Cykler for Broen
Når de 24 ryttere og dertilhørende servicefolk tager afsted fra Aalborg lørdag, gør de det i år til fordel for Broen, der arbejder for, at udsatte børn og unge kan få mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter.
– Vi regner med at samle 100.000 ind til Broen i år, og så samler vi yderligere 50.000 kroner ind til vores egen fond, der også arbejder for, at vores lejeres børn kan deltage i fritidsaktiviteter, siger Susanne Kraglund, der i denne uge har skiftet sin titel som direktionssekretær ud med holdkaptajn.
Turen starter lørdag den 30. juni og tager syv dage. Endedestinationen er Luxemborg, og de deltagende virksomheder kan ses i faktaboksen til højre.