Grøn er det nye sort

Dagens Byggeri har bedt en række af branchens fremtrædende aktører om at se tilbage på 2019 - og frem mod 2020. I dag landsformand Ole Schrøder, Byggesocietetet.
Landsformand Ole Schrøder, Byggesocietetet. Pressefoto.
Landsformand Ole Schrøder, Byggesocietetet. Pressefoto.

Hvad har for dig og din organisation kendetegnet 2019?

2019 har været et godt år for bygge- og ejendomsbranchen og det har været et godt år for Byggesocietetet. Vi har fået mange nye medlemmer i hele landet, har holdt en række velbesøgte arrangementer og åbnet flere nye netværksgrupper, så vi nu har 27 på landsplan.

2019 har budt på flere højdepunkter. En velbesøgt Nytårskur sammen med Realkredit Danmark, et vellykket Mipim, som vi i år stod for selv første gang, og så selvfølgelig det, at vi har gennemført et formandsskifte i – synes jeg – bedst mulige stil.

Det er alligevel kun tredje gang, Byggesocietetet vælger ny landsformand siden starten af 1980’erne.

Hvilke forventninger har du til 2020?

I 2020 vil vi sætte øget fokus på bæredygtighed og teknologi. Vi synes selv, vi er de rigtige til at samle branchen og landet også indenfor disse helt centrale områder. Vi vil gerne bidrage til at finde løsninger samt skabe og dele viden. Samtidig vil vi gerne blive bedre til at sætte emner til debat. Også de lidt ømtålelige emner. Jeg er selv meget optaget af, hvilke konsekvenser den konsolidering, vi har set i både 2018 og 2019, får for branchen. Ikke fordi det ene er rigtigt og det andet er forkert, men fordi det selvsagt får en betydning. Det synes vi, vi skal vi tale om og igen her synes vi, Byggesocietetet er det rigtige sted at tage de nødvendige debatter, fordi vi rummer hele branchen.

Samtidig bliver det interessant at følge den generelle udvikling i markedet. Gennem 2019 oplevede vi måske en smule afmatning i forhold til de forgangne år. Hvilken retning går denne udvikling i 2020 og hvordan kommer vi videre med de helt nødvendige klimarelaterede omstillinger. Grøn er det nye sort.

Vi vil gerne bidrage til at finde løsninger samt skabe og dele viden. Samtidig vil vi gerne blive bedre til at sætte emner til debat. Også de lidt ømtålelige emner.

Relateret indhold