Det var ikke uventet, at forhandlingerne om en overenskomst for byggeriet brød sammen i første omgang for så at blive aftalt i anden omgang.
Det er ligesom en del af den rituelle stammedans. Uden et sammenbrud mener begge parter, at de ikke har fået tilstrækkelige indrømmelser, mens sammenbrud antyder, at der er kæmpet fra område til område.
For arbejdsgiverne i Dansk Byggeri var det først og fremmest vigtigt at sikre moderate lønstigninger og en treårig overenskomst, og begge dele lykkedes. Det var derfor en tilfreds administrerende direktør for Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen, der efter indgåelsen af aftalen sagde til Dagens Byggeri, at der er tale om et ansvarligt forlig.
Specielle indsatser
– Der er moderate lønstigninger, der både sikrer medarbejderne købekraft og opretholdelse af virksomhedernes konkurrenceevne. Desuden er der specielle indsatser på arbejdsmiljøområdet, så vi kan gøre en ekstra indsats for at knække byggeriets arbejdsulykkekurve. Dertil kommer en styrket indsats for medarbejdernes videre- og efteruddannelse. Udviklingen går ikke mindst på det teknologiske område så hurtigt, at det er vigtigt at sikre, at medarbejderne er klar til at håndtere nye opgavetyper, siger Lars Storr-Hansen, der også mener, at arbejdsgiversiden er imødekommet omkring større fleksibilitet for planlagt overarbejde.
Lokal løndannelse
På lønsiden er det reelt kun mindstesatserne for lønnen, der forhandles, idet lønnen meget langt hen ad vejen foregår ved lokale forhandlinger i virksomhederne.
– Den egentlige lønfastsættelse foregår i virksomhederne. Det er virksomhedernes produktivitet og konkurrencesituation, der er grundlaget for lønniveauet. Centralt lægger vi en ramme, men det er i sidste ende virksomhederne og medarbejderne, der fastlægger den egentlige omkostning ved den årlige lønfastsættelse, siger Lars Storr-Hansen, der oplyser, at mindstelønnen stiger to kroner årligt på timelønssatsen og ender efter tre år i størrelsesordenen 126 kroner i timen.
Lærlingelønningerne stiger med samme takster som i industrien, 1,7 procent pr. år. Her havde byggeriet gerne set lavere lønstigninger, men alligevel er Lars Storr-Hansen godt tilfreds.
Nej til kædeansvar
Centralt i dette års overenskomstforhandlinger har fra fagbevægelsens side igen stået kravet om øget indsats mod social dumping, og 3F ser gerne en form for kædeansvar. Men der har fagbevægelsen endnu en gang måttet se langt efter reelle resultater.
– Kædeansvar er der ikke, og det kommer der ikke i overenskomsterne, selv om vi har snakket om det i mange år, siger Lars Storr-Hansen, der betegner overenskomstforhandlingerne som hårde, men har nået et resultat, der peger fremad for begge parter.
