I årets 4. kvartal steg Bravida Danmarks omsætning med 61 % til 1,3 mia. kroner (811 mio. kroner).
Stigningen i omsætning er drevet af både installations- og servicevirksomheden. I 2022 steg Bravida Danmarks omsætning samlet med 38 % til 4 mia. kroner mod 2,9 mia. kroner i 2021.
EBITA for 4. kvartal blev 78 mio. kroner (47 mio. kroner), hvilket resulterede i en EBITA-margin på 6,0 % mod 5,8 % i samme periode året før, hvilket forklares af en højere margin inden for installationsvirksomheden.
Ordreindgangen steg med 13 % i forhold til samme periode året før og udgjorde 1 mia. kroner (910 mio. kroner).
Ordrebeholdningen var ved udgangen af 4. kvartal 16 % højere end samme periode året før og beløb sig til 2,1 mia. kroner (1,9 mia. kroner). Samlet for året 2022 steg Bravida Danmarks ordreindgang med 26 % til 4 mod 3,1 i 2021.
Stort behov for modernisering hos kunderne
– Jeg er meget tilfreds med, at vi har udviklet os positivt i det marked, vi har været i, siger adm. direktør i Bravida Danmark, Johnny Hey:
– Vi er lykkes med at vokse betragteligt og fået en masse nye kunderelationer ind i forretningen. Det skyldes blandt andet, at der er et stort behov for modernisering hos vores kunder. Derudover fylder den grønne omstilling også meget, og hele el-infrastrukturomstillingen har vi stor andel af – herunder fjernvarme, varmepumper og energioptimering. Det kommer vi fortsat til at have rigtig meget fokus på fremover, tilføjer han.
Tilfredshed i koncernen
For Bravida-koncernen steg den samlede nettoomsætning for koncernen med 28 %, hvoraf 16 % var organisk vækst. Ordrebeholdningen beløb sig til 11,3 mia. kroner (11,1 mia. kroner). EBITA for 4. kvartal blev 448 mio. kroner (419 mio. kroner, hvilket resulterede i en EBITA-margin på 8,4.
– Jeg er meget tilfreds med udviklingen i kvartalet og frem for alt med den høje organiske vækst på 16 %. Vi ser forsat en god aktivitet indenfor service, som voksede med 26 %, og installation, som voksede med 30 %, siger CEO for Bravida-koncernen, Mattias Johansson.