Peter Olsson, der har været adm. direktør for AP Ejendomme siden 2016, er fratrådt sin stilling.
– Vi er glade for den udvikling, som AP Ejendomme har gennemgået i Peter Olssons tid som administrerende direktør, og selskabet står i dag stærkt.
– Bestyrelsen vurderer samtidig, at tiden er inde til et ledelsesskifte, siger Bo Normann Rasmussen, der er adm. direktør i AP Pension og næstformand for bestyrelsen i AP Ejendomme.
”Første af sin slags”: AP Pension bygger 17.600 m2 kontor og p-hus i københavnsk bydel
– AP Pension takker Peter Olsson for indsatsen og ønsker ham alt det bedste fremover, tilføjer han.
Peter Olsson vil stå til rådighed for at understøtte en smidig overgang, oplyses det.
Leder efter afløser
Videre lyder, at Helle Grosser, der er CFO i AP Ejendomme, indtræder som konstitueret adm. direktør, indtil en afløser er fundet, og denne proces har bestyrelsen igangsat.
AP Ejendomme vil melde yderligere ud, når processen er afsluttet.
Slår årsrekord: AP Ejendomme sælger 50 % af 75.500 kvm kontordomicil
AP Ejendomme er AP Pensions ejendomsselskab og arbejder med investering, udvikling og administration af fast ejendom i Danmark.
Selskabet blev etableret i 2009 og indgår som en integreret del af AP Pensions investeringsaktiviteter.
