Ahlsell Danmark, der er en del af den nordiske Ahlsell-koncern, er på en vækstrejse i Danmark.
Officielt: Får ansvaret for 5 forretningsben i det nye Ahlsell Danmark
Nu har virksomheden tilføjet mere end 50 års erfaring til sin KAM- & projektafdeling med ansættelsen af Mikkel Krogh som ny salgsdirektør samt en ny Senior Key Account Manager.
Førstnævnte står dermed fra 1. august i spidsen for Ahlsell Danmarks KAM- & projektafdeling, der tager sig af tilbudsgivning og leverancer til installatører og entreprenører på større byggesager, både nybyggeri og renovering. Herudover har han fået ansvaret for virksomhedens eksportafdeling, der leverer løsninger til entreprenører, installatører og industrikunder i Nordatlanten.
Davidsen øger sin markedsandel markant med tre opkøb
Den nye salgsdirektør har i mere end 25 år arbejdet med byggeprojekter i både producent-, grossist- og installatørledet og kommer senest fra en stilling som salgschef hos Brødrene Dahl med ansvar for netop byggeprojekter. Han har i en tidligere ansættelse hos Brødrene Dahl bl.a. været med til at bygge en projektafdeling op.
Ud over Mikkel Krogh er KAM- & Projektafdelingen blevet udvidet med Senior Key Account Manager Thomas Pedersen, der også har mere end 25 års brancheerfaring.
Ahlsell-koncernen er til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen og Polen og har en omsætning på 32 mia. kroner, 8.000 medarbejdere og 300 håndværkerbutikker i Norden.