70 byggefirmaer gik konkurs i oktober

Konkursniveauet i bygge- og anlægsbranchen ligger i oktober højere end samme måned sidste år, mens der er et fald set på årets første ti måneder.
Trods flere konkurser i oktober i år end i 2016, er årsniveauet lavere i bygge- og anlægsbranchen. Foto: Colourbox.
Trods flere konkurser i oktober i år end i 2016, er årsniveauet lavere i bygge- og anlægsbranchen. Foto: Colourbox.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der var 70 konkurser i bygge- og anlægsbranchen i oktober. Det betyder, at der samlet set har været 608 konkurser i branchen i år. Sidste år havde der på dette tidspunkt været 707 konkurser, og man skal helt tilbage til 2012 for at finde et sammenligneligt år.

– Det er naturligvis positivt, at konkursniveauet samlet set ligger lavere end sidste år. At antallet af konkurser har ligget højere i de seneste tre måneder, bør man ikke lægge for meget i. Vi har en forventning om, at det nok skal vende igen. Men vi kommer nok til at vente længe før vi igen ser konkursniveauer som tidligere, der ofte lå mellem 200 og 400 om året, siger Andreas Fernstrøm, analysechef i Dansk Byggeri, og fortsætter:

– Det kan samtidig synes paradoksalt, at vi har det samme antal konkurser som i 2012, selvom vi er i en ganske anden konjunkturmæssig situation. Der er simpelthen tale om, at selv med en bedre økonomi og langt mere aktivitet, så er der stadig stor konkurrence i branchen, som er med til at presse virksomhederne på marginalerne, og så er der ikke så meget at tære på, hvis noget går galt.

Relateret indhold