Smart City er smart vækst

Lær mere om bæredygtige vækstpotentialer i Smart City på NRGi-konference i januar. Rundt om i verden ses nye forretningsmodeller, som både skaber arbejdspladser og reducerer energiforbruget.
Lær mere om bæredygtige vækstpotentialer i Smart City på NRGi-konference i januar. Foto: Colourbox.
Lær mere om bæredygtige vækstpotentialer i Smart City på NRGi-konference i januar. Foto: Colourbox.

Smart City er et begreb, der oftere og oftere tænkes ind i byfornyelse. Her tænkes eksempelvis på de mange kommuner, der i stigende grad konverterer gadebelysning til LED.

Aarhus Kommune har som tidligere beskrevet i Dagens Byggeri satset stort på konverteringen af gadebelysning til LED. Frem mod 2018 skal 29.000 kviksølvlamper udskiftes med LED-armaturer. Projektet forventes at reducere elforbruget med 30 procent og vil på den baggrund være tjent hjem i løbet 18 år.

Partnerskaber i synergi

NRGI skriver, at Smart City ikke er endemålet, men en konstant igangværende proces mod en by, som gør livet lettere, billigere og mere energivenlig for borgere og virksomheder. Det kræver iværksættermiljø og økonomiske systemer, der skaber de rette forudsætninger for innovative partnerskaber.

Det betyder, at de teknologiske muligheder og løsninger inden for eksempelvis energirenovering kræver partnerskaber, der skaber synergi mellem sektorer og fag. Et miljø, der er i stand til at gribe mulighederne og udvikle løsningerne.

Bæredygtig vækst

De nye muligheder for bæredygtig vækst med Smart City giver danske kommuner chancen som first-mover til at udvikle nogle af de smarteste løsninger på Smart City-området og derigennem skabe vækst samt nye arbejdspladser.

Det stiller spørgsmålet, hvordan udvikles og igangsættes de smarteste initiativer, og hvordan virker de i praksis? Samt hvor ligger de smarte vækstpotentialer, og hvordan bliver de til virkelighed i danske kommuner?

Spørgsmål, som danner rammen om konferencen ‘Smart City – Smart Vækst: Nye veje til bæredygtige kommuner’, der finder sted d. 28. januar 2016. Konferencen afholdes af NRGI og Gate 21, der vil samle kommuner og virksomheder fra Danmark til gode eksempler på Smart City-udviklingen i og udenfor Danmark.

Tilmelding her.

Relateret indhold