Passivhusene i Naturbydelen
- – Varmebehovet i husene er beregnet til 10-12,6 kWh om året pr. m2 (ca. 1/10 af et gennemsnitligt varmebehov).
- – Store vinduespartier mod syd med energieffektivt glas udnytter solvarmen og reducerer varmetabet maksimalt.
- – Lyse og solopvarmede rum sammen med ventilation af helt frisk luft giver et godt indeklima både sommer og vinter.
- – Solskærme, der automatisk skygger for vinduerne, når solens varmepåvirkning bliver for stor, gør, at man kan undgå overopvarmning af rummene.
- – Solceller på tagene producerer energi, som lagres i et meget stort batteri af typen flowbatteri. Batteriet fylder som en lille container og fungerer ved at cirkulere kemisk ladet væske mellem to beholdere. Et flowbatteri lagrer energien meget effektivt og har næsten uendelig levetid.
- – Også i forhold til byggematerialerne er passivhusene mindre klimabelastende end andre huse. Produktionen af de lette ydervægge har for eksempel et CO2-aftryk, der er under det halve af nybyggeri i øvrigt.
- – Også den energi, der hentes fra elnettet, er bæredygtig. 100 % af strømmen i Ringkøbing-Skjern Kommune kommer nemlig fra vindmøller.
26 lejere har fået udleveret nøglerne til de første almene boliger i Naturbydelen ved nordenden af Ringkøbing Fjord, og de nye lejeboliger er det tredje boligprojekt i byudviklingsprojektet ved Ringkøbing Fjord, som bliver beboet:
– Ringkøbing-Skjern Boligforening har fortjent en stor cadeau for at have skabt et byggeri, der er så ambitiøst i sin bæredygtighedstilgang, at det også kan inspirere andre bygherrer rundt omkring i Danmark, siger projektdirektør i Naturbydelen, Tim E. Halvorsen.
Det er Bjerg Arkitektur, som designet de nye huse, og arkitekt og partner i arkitektvirksomheden, Søren Riis Dietz, uddeler også roser til boligforeningen. Der er nemlig behov for endnu flere, hvis ambitionerne for den grønne omstilling skal realiseres. Det siger han til Dagens Byggeri:
– Hvis 2030-målene skal nås, bliver vi nødt til at reducere energiforbruget drastisk. Og en simpel måde at gøre det på hedder passivhuse.
Kun brug for en lille radiator mod nord
De nye huse i Fjordudsigten er designet på en måde, så energibehovet til opvarmning kun er cirka en tiendedel af normale huse på samme størrelse. Mens solens lys fra syd udnyttes maksimalt, bliver udslippet af varme minimeret i de meget kompakte huse, som hverken har skorsten eller varmerør. Gulve, ydervægge og tag er konstrueret så tæt som muligt og uden kuldebroer, samtidig med at de er bedre isoleret end normalt, og ventilationsanlægget, som sørger for frisk luft, udnyttes til at fordele varmen i huset, når luften alligevel skal cirkulere.
Passivhusdesignet betyder, at boligerne helt har kunnet undgå at skulle tilsluttes til fjernvarmeforsyningen.
– Solen i kombination med varmen fra mennesker, belysning og elektroniske apparater er normalt nok til at holde temperaturen på et behageligt niveau. Der er en lille radiator i hvert rum, for det kræver Bygningsreglementet, men i realiteten kunne man nøjes med en lille radiator i de nordvendte rum, som så kun bruges, hvis der om vinteren enten er overskyet eller meget koldt i længere tid, fortæller Søren Riis Dietz, som udover at være arkitekt også er certificeret passivhusdesigner.
Udover husenes design og konstruktion, som altså har æren for hovedparten af energibesparelsen, får husene monteret solceller på taget og dermed deres egen energiproduktion, som også er skabt ud fra hensynet til optimal bæredygtighed.
Den mest bæredygtige og billige energikilde vælges
Hvert hus har et såkaldt kompaktanlæg med ventilation, varmeveksler og varmepumpe i ét, som producerer energi, primært til varmt vand. Kompaktanlæggene er alle forbundet med ét stort energieffektivt batteri, som lagrer overskydende energi fra solcellerne.
Hele systemet er indrettet sådan, at det udnytter den direkte strøm fra solcellerne optimalt, og derudover vælges enten overskydende solenergi, der er lagret i batteriet, eller udefrakommende strøm fra vindmøller. Generelt er strømmen fra solcellerne billigst, men der kan også være tidspunkter med meget blæsevejr, hvor vindenergien er så billig, at systemet vælger strømmen fra elnettet.
– På den måde er der en intelligent styring, der hele tiden vælger energikilde ud fra, hvad der er mest bæredygtigt og billigt for beboerne. I dagtimerne i forår, sommer og efterår vil den direkte grønne strøm fra solcellerne dog normalt være nok til at dække husets energibehov, fortæller Søren Riis Dietz og konkluderer:
– Boligerne er et forsøg på at bidrage så stærkt som overhovedet muligt til den grønne omstilling. Dermed er husene i Ringkøbing en nyskabelse inden for alment boligbyggeri, og jeg tror faktisk, at det er det mest energirigtige byggeri i Danmark lige nu.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';