Effektiv varmeforsyning af nybyggeri

Ny vejledning hjælper kommuner med at finde den økonomisk mest effektive varmeforsyning af nybyggeri.
Vejledningen er aktuel for kommuner, der planlægger nye byområder og i den forbindelse skal finde den optimale opvarmning af bygningsmassen i forhold til økonomi og miljø. Foto: Colourbox.
Vejledningen er aktuel for kommuner, der planlægger nye byområder og i den forbindelse skal finde den optimale opvarmning af bygningsmassen i forhold til økonomi og miljø. Foto: Colourbox.

Vejledningen, som er udarbejdet af Rambøll, viser, hvornår individuel opvarmning bør foretrækkes over fjernvarme. Varmeplanlægning og strategisk energiplanlægning er centralt for at nå regeringens mål om en energiforsyning baseret på vedvarende energi i 2035.

Nybyggeri

Vejledningen er aktuel for kommuner, der planlægger nye byområder og i den forbindelse skal finde den optimale opvarmning af bygningsmassen i forhold til økonomi og miljø. Der skelnes mellem, hvorvidt nybyggeri bør tilsluttes fjernvarmesystemet eller etablere individuel varmeforsyning såsom varmepumper og solcelleanlæg, fremhæves det af Energistyrelsen.

Vejledningen ?Varmeforsyning af nye byområder – vejledning til kommunerne? støtter analyser af arealudlæg, grundstørrelser og bygningstyper, og hvordan disse parametre har indflydelse på opvarmningen, således den samfundsøkonomisk bedste løsning kan vælges.

Det er således vejledningens formål at fremme samarbejdet mellem byplanlægningen og varmplanlægningen, påpeger Energistyrelsen.

Økonomi

Værktøjer i vejledningen gør det muligt at beregne samfundsøkonomiske, selskabsøkonomiske og brugerøkonomiske forhold for fjernvarme kontra individuel opvarmning, skriver Energistyrelsen.

Relateret indhold