Aarhus Universitets Væksthuse
- Væksthusene ligger i Botanisk Have i Aarhus. De er opført 1968-70 og omfatter ca. 4.000 plantearter fra forskellige klimazoner. De blev ombygget og energirenoveret for ca. 70 mio. kr. i 2013-14, og renoveringsprojektet omfattede et nybygget tropisk væksthus samt renovering af de øvrige væksthuse.
- Arkitekt: C.F. Møller A/S.
- Rådgivende ingeniør: Søren Jensen.
- Schneider Electric: Styring af indeklima baseret på SmartStruxure BMS-system.
Siden åbningen af det nye tropiske væksthus i Botanisk Have i Aarhus i 2014 har det brede publikum fået smag for at tage på en botanisk rejse, hvor cirka 4.000 subtropiske og tropiske plantearter sætter sanserne i spil.
Det nye tropiske væksthus sætter samtidig nye standarder for energi- og miljøhensyn i designet af en bygning. Luftfyldte foliepuder absorberer solens varme og minimerer varmetabet i den specialdesignede kugleskal, hvis placering tager højde for solens gang året rundt. Bygningens design samarbejder med indeklimastyringen, som håndteres via en samlet BMS-løsning fra Schneider Electric.
Vi skal aktivt holde styr på temperatur og luftfugtighed døgnet rundt, så vi straks kan sætte ind, hvis der f.eks. er udfald i et anlæg.
Bent Lorenzen, direktør for Science Museerne og bygningschef ved fakultetet Science and Technology på Aarhus Universitet.
Bæredygtig arkitektur gør det ikke alene
Bæredygtig arkitektur og smart bygningsdesign holder i sig selv ikke planterne i live.
Det mener Bent Lorenzen, der er direktør for Science Museerne og bygningschef ved fakultetet Science and Technology på Aarhus Universitet.
– Vi skal aktivt holde styr på temperatur og luftfugtighed døgnet rundt, så vi straks kan sætte ind, hvis der f.eks. er udfald i et anlæg, siger han.
Hvis temperaturen falder til under 18 grader, overlever de mest sarte planter kun i kort tid. Væksthusenes gartnere og driftsansatte har derfor stor glæde af BMS-løsningen, som gør det muligt at styre alle anlæg på stedet eller hjemmefra med en mobiltelefon. Endelig holdes energi- og vandforbruget i kort snor, så man f.eks. klarer sig med ca. 54 kW timer/kvadratmeter årligt.
Energitung forskning
Der er helt andre energimængder i spil, når det gælder fakultetet for Science og Technology på Aarhus Universitet som helhed.
– Vi har meget strømforbrugende og varmeudviklende udstyr, så cirka 80 procent af vores samlede energiforbrug knytter sig til processer i bygningerne, vurderer Bent Lorentzen.
Derfor er hans fokus også at sætte ind, hvor effekten er størst:
– Vi kommer ikke meget længere med isolering af klimaskærme, vinduer og lavenergi belysning. Vi skal der imod i højere grad genbruge proces-varme og undgå skift mellem opvarmning og nedkøling.
Samtidig ændrer brugen af en forskningsbygning sig i følge Bent Lorenzen hurtigt. Hvor man før skulle bruge 600 kvadratmeter til en accelerator, kan tilsvarende nye være på 100 kvadratmeter, og forsøgsopstillinger fylder langt mindre men stiller større krav til præcis styring af alle BMS-parametre.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';