Pro Tec Vinduer fortsætter – dog ikke i Holstebro

Resultatet af forhandlingerne mellem Inwido Denmark og medarbejderne i Pro Tec Vinduer i Holstebro er, at Pro Tec Vinduer fortsætter som varemærke, men produktionen i Holstebro lukkes ned i løbet af første halvår 2016.
Pro Tec Vinduers produktion i Holstebro lukkes ned i løbet af første halvår 2016. Foto: Lars Horn/Baghuset.
Pro Tec Vinduers produktion i Holstebro lukkes ned i løbet af første halvår 2016. Foto: Lars Horn/Baghuset.

Inwido Denmarks vinduesproduktion på Nybovej i Holstebro lukkes ned i løbet af første halvår 2016 med forventet afslutning inden juli.

Det står klart efter forhandlinger mellem virksomheden og medarbejderne. Pro Tec Vinduer fortsætter dog som varemærke med produktion hos en af Inwidos øvrige produktionsenheder i Danmark.

Vi vil beholde varemærket Pro Tec Vinduer under Inwido Denmark, men vil foretage en tilpasning af sortimentet.

Mads Storgaard Mehlsen adm. direktør i Inwido Denmark

Pro Tec Vinduer har kørt med store underskud i en årrække, og en af årsagerne er, at konkurrencen inden for industrisegmentet og projektmarkedet, hvor Pro Tec Vinduer har sin primære berettigelse, fortsat er meget hård.

– Pro Tec har nogle fantastiske specialfremstillede produkter, som vi stadig ser et nichemarked for. Det skal dog ske i en anden skala og med et lavere omkostningsniveau, og det kan vi finde i både Farsø og Nykøbing Mors. Her forventer vi at kunne etablere en lønsom drift, siger Mads Storgaard Mehlsen, adm. direktør i Inwido Denmark og fortsætter:

– Hos Inwido er holdningen, at vi skal udvikle og ikke afvikle, og derfor er vi meget ærgerlige over, at vi nu må sige farvel til både medarbejdere og bygninger i Holstebro. Det er dog desværre den eneste udvej.

Fortsat tilpasning

På den korte bane vil Pro Tec Vinduers nuværende ordrebeholdning blive produceret og leveret som aftalt med kunderne. På den længere bane vil kun den bedste og lønsomme del af Pro Tecs vinduessortiment blive videreført.

– Vi vil beholde varemærket Pro Tec Vinduer under Inwido Denmark, men vil foretage en tilpasning af sortimentet. De nærmere omstændigheder vil blive klarlagt inden for de kommende uger, siger Mads Storgaard Mehlsen.

- Vi er meget ærgerlige over, at vi nu må sige farvel til både medarbejdere og bygninger i Holstebro. Det er dog desværre den eneste udvej, siger Mads Storgaard Mehlsen, adm. direktør i Inwido Denmark. Arkivfoto.
– Vi er meget ærgerlige over, at vi nu må sige farvel til både medarbejdere og bygninger i Holstebro. Det er dog desværre den eneste udvej, siger Mads Storgaard Mehlsen, adm. direktør i Inwido Denmark. Arkivfoto.

Relateret indhold