PKA investerer i nye studieboliger

De 86 boliger skal indrettes i den tidligere konstableskole på Margretheholm.
PKA og Sjælsø Management skal opføre 86 studieboliger på Margretheholm. Foto: Colourbox.
PKA og Sjælsø Management skal opføre 86 studieboliger på Margretheholm. Foto: Colourbox.

I samarbejde med Sjælsø Management, der er dannet efter konkursen i Sjælsø sidste år, skal pensionskassen PKA stå bag et projekt med 86 studieboliger, som har en investering på 77 millioner kroner. Sjælsø har været involveret i en stribe andre projekter på Holmen og Margretheholm.

Det er et historisk område af København som efter Søværnets fraflytning i disse år omdannes fra tidligere kaserneområde til et attraktivt boligområde.

God nyhed

PKA indgik i 2012 sammen med Topdanmark aftale med Sjælsø til 1 mia. kr. til opførelsen af 458 boliger, hvoraf de fleste lejere netop er flyttet ind.

Den nye aftale med Sjælsø er netop kommet i stand, og boligerne forventes at stå klar til studerende i begyndelsen af 2015.

Boligerne bliver 1-, 2-og 3-rums boliger, og huslejen forventes at blive ca. 3.500-6.000 kroner, alt efter størrelse.

Med tusindvis af unge på venteliste til en studiebolig i København er nyheden om, at der bliver opført 86 nye boliger en kærkommen en af slagsen for Københavns Teknik- og Miljøborgmester, Morten Kabell.

– København tiltrækker i stadig stigende grad studerende. Derfor skal vi frem mod 2025 have bygget 10.000 nye studieboliger i København. Kommunen er allerede i gang med at sikre gode og billige almene ungdomsboliger. Men vi har også brug for at private byggerier af studieboliger som PKA?s, hvis vi skal sikre alle unge tag over hovedet, siger han.

Relateret indhold