Dokumentarprogrammet Den Sorte Svane har sendt Holbæk Kommune på ekstraarbejde. I dokumentaren bliver der blandt meget andet afdækket omfattende svindel med forurenet jord, bl.a. i forhold til den miljøscreening, Holbæk Kommune modtog, da den gamle sprogskole på Lundemarksvej i Holbæk skulle rives ned.
Kommunen handlede hurtigt og fik taget jordprøver fra børnehuset Villa Kulla, der er nabo til den gamle sprogskole. Resultaterne viste PCB-fri prøver taget ved Villa Kulla. I 1 af de i alt 11 prøver blev der dog fundet asbest.
Holbæk Kommune handler hurtigt efter afsløringer om jordsvindel
Siden blev der gravet søgerender i jorden på Lundemarksvej 24. Herfra blev der udtaget otte jordprøver til kemisk analyse. Derudover blev der udtaget fire prøver fra byggeaffald.
Nu er prøvesvarene klar: Der er ikke påvist PCB eller overskridelser af Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier i de analyserede jordprøver fra Lundemarksvej.
Det er entreprenørfirmaet Frisesdahl, som har udført gravearbejdet på Lundemarksvej, mens Dansk Miljørådgivning har ført tilsyn med arbejdet og udtaget prøverne.
Jorden skal sorteres bedre
Dansk Miljørådgivning vurderer i rapporten om Lundemarksvej, at der samlet set er tale om ren jord. Jorden indeholder dog byggeaffald som glas, jernbeton, rør af plast, isoleringsmateriale mv. Der blev ikke registreret egentlige tegn på forurening i form af misfarvning eller lugt.
Fjerner 100 ton forurening fra Høfde 42. Pris: 728 mio. kr.
Byggeaffaldet fra jorden vil blive frasorteret og sorteret i forbindelse med bortskaffelse af jorden, oplyser kommunen.
Læs hele rapporten med prøvesvar fra Lundemarksvej her.
Udover Villa Kulla og nedrivningsgrunden på Lundemarksvej vil Holbæk Kommune også undersøge en grund i Undløse, der bliver nævnt i dokumentaren. Det er dog en anden type opgave, som forventes at tage længere tid.