Antallet af anmeldte arbejdsskader stiger

I 2012 modtog Arbejdsskadestyrelsen 1.792 anmeldelser om erhvervssygdomme i bygge- og anlægsbranchen. Men det går den rigtig vej, mener Dansk Byggeri.
stigning i antallat af anmeldte arbejdsskader er ikke tegn på ny tendens, mener Dansk Byggeri. Foto: Colourbox.
stigning i antallat af anmeldte arbejdsskader er ikke tegn på ny tendens, mener Dansk Byggeri. Foto: Colourbox.

Der er sket i stigning i antallet af anmeldte erhvervssygdomme i bygge- og anlægsbranchen på 13 procent i perioden 2008-2012. Tal udarbejdet for 3F viser, at Arbejdsskadestyrelsen i 2012 modtog 1.792 anmeldelser. Tages der højde for den faldende beskæftigelse, er stigningen på 40 procent.Det er svært at pege entydigt på, hvad denne stigning skyldes, siger arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, Mette Møller Nielsen, der dog ikke mener, at der er tale om en ny tendens. Hun siger til Dagens Byggeri, at når flere sager bliver behandlet, så kan det være et udtryk for, at der har været travlhed i systemet, som man er kommet over, så der nu er blevet tid til at kigge på anmeldelserne.- Når man sidder i sådan en styrelse, hvor man har en masse sager, kan der godt opstå en pukkel af sager, som man ikke har fået behandlet, fordi der har været travlhed. Der var på et tidspunkt en dom, som gjorde, at man var nødt til at revurdere en masse sager med personer, som var deltidsansatte. Der var ikke tale om nye anmeldelser, men en ny retspraksis, som gjorde sig gældende.Ifølge Mette Møller Nielsen vil fremtiden vise, om de flere anmeldelser også resulterer i en stigning i antallet af erhvervssygdomme.Mette Møller Nielsen forventer det modsatte, da fokus på arbejdsmiljø ifølge hende vil betyde, at det går den rigtig vej:- Man er blevet bedre til at planlægge arbejdet, til at skiftes til at tage de tunge opgaver i løbet af dagen, man bruger tekniske hjælpemidler, og man har lært at tage nogle små pauser undervejs.Hun peger i stedet på en ny positiv tendens i branchen:- Vi har lige haft et møde i Arbejdsmiljøudvalget, hvor vi snakkede om det her fænomen med, at man er begyndt at gå til 25-årsjubilæum for håndværkerne. Det lyder meget banalt, men det har man altså ikke været vant til.

Relateret indhold