Mød Urban Tree: Fra industrielt affald til vandforsinkende bytræ

Prototypen på Urban Tree blev en realitet med et spirekasselegat på 25.000 kr. Første udgave har stået på både Roskilde Festival og ved Blox. I 2024 får Musicon og Tivoli besøg af bytræet.
Urban Tree er produceret af 60 % affaldsprodukter fra industriel produktion, hvilket reducerer CO2-aftrykket med op til 50 % sammenlignet med konventionel beton. Her foran Blox.
Urban Tree er produceret af 60 % affaldsprodukter fra industriel produktion, hvilket reducerer CO2-aftrykket med op til 50 % sammenlignet med konventionel beton. Her foran Blox.

I næste måned uddeler Boligfonden Kuben endnu en gang de eftertragtede spirekasselegater, der giver mulighed for, at startups kan finansiere videreudvikling af det produkt, de gerne vil give liv, få hjælp til at opnå patenter, producere en prototype el.lign.

Men hvad er det egentlig, sådan et spirekasselegat kan gøre for en lille virksomhed med ambitioner om et grønt gennembrud?

Vores vision er at tilføje æstetiske og grønne løsninger til byområder, der er svære at beplante.

Sophie Krog Agergaard, miljøingeniør, Urban Tree (CWare)

En af de små virksomheder, som har modtaget 25.000 fra Spirekasselegat, er København-baserede CWare, der har fundet en løsning til f.eks. fuldt asfalterede byområde, der har udfordringer med manglende biodiversitet, for meget regnvand eller utryghed for brugerne af området.

Urban Tree hedder opfindelsen, hvis prototype blev til netop på baggrund af Spirekasselegatet. Prototypen er produceret af industrielt affald, der er omdanner til et modulært system, der kan placeres direkte på befæstede områder eller belægninger. Hvert Urban Tree beplantes med 14 kvm grønne, hjemmehørende vækster, der vandes med regnvand, og på sigt vil fremme biodiversiteten og tiltrække bier.

Grønt og godt: Klimatilpasser Urbanplanen for 350 mio. kr.

Bænk af overskudstræ fra gulvproducent

Men en kapacitet på opsamling af 1.000 liter regnvand reducerer bytræet belastningen af kloaksystem og booster biodiversiteten i området. Solceller på toppen sørger for aften- og nattebelysning, hvilket giver tryghed for brugerne af området. En bænk fremstillet af overskudstræ fra en gulvproducent og tilvirket af unge kriminelle på et socialt værksted gør Urban Tree til et mere bæredygtigt samlingspunkt midt i den summende ny.

Prototypen på Urban Tree kunne første gang ses på Roskilde Festival i 2023. Solceller sørger for lys om aftenen.
Prototypen på Urban Tree kunne første gang ses på Roskilde Festival i 2023. Solceller sørger for lys om aftenen.

– Det smarte ved Urban Tree er, at det er en fleksibel, selvvandende løsning, der kan placeres direkte ovenpå eksisterende belægninger og ikke kræver nedgravning som ved normale bytræer eller plantebede. Derudover består materialet af genanvendte industrielle affaldsprodukter, som f.eks. asker fra forbrænding af husholdningsaffald og spildevandsslam, der ellers ville være endt på deponi. Vores vision er at tilføje æstetiske og grønne løsninger til byområder, der er svære at beplante, fortæller miljøingeniør Sophie Krog Agergaard til Dagens Byggeri.

Læs også: Kloakmestre: Vi skal genbruge regnvandet

Roskilde Festival, Blox, Musicon, Tivoli…

CWare er stiftet af biolog Louise Kjær-Hansen og økonom og ejer af virksomheden, Birgitte Holt Andersen. Deres første skitse blev tegnet i september 2020, og siden har den lille virksomhed deltaget i forskellige projekter og samarbejder, herunder mentorforløbet Coconf22, hvor de vandt førstepræmien, New European Bauhaus funding, samt altså Spirekasselegatet på 25.000 kr., som har været afgørende for, at finansieringen af den første prototype af det vandopsamlende urbane træ blev en realitet.

Om dagen kan Urban Tree give skygge, et tiltræng hvil eller være et oplagt mødested. Hvert bytræ er begrønnet med 14 kvm planter og blomster, der bidrager til at fjerne 32 kg CO2/år.
Om dagen kan Urban Tree give skygge, et tiltræng hvil eller være et oplagt mødested. Hvert bytræ er begrønnet med 14 kvm planter og blomster, der bidrager til at fjerne 32 kg CO2/år.

Prototypen fik plads på Roskilde Festival i sommeren 2023, og har siden stået på Bryghuspladsen foran Blox i København. Inden længe flyttes den til den nye bydel Musicon i Roskilde, der meget passende har fokus på cirkularitet, klimatilpasning og innovative initiativer. Fra d. 31. august til d. 15. september deltager Urban Tree desuden i Tivolis Have- & Blomsterfestival.

– Her arbejder vi på at få produceret endnu et træ – denne gang i en smuk rød slamaske fra Biofos, fortæller Sophie Krog Agergaard.

Relateret indhold