Byggebranchens topledere med 12 anbefalinger – sådan gør vi byggeriet mere bæredygtigt

Byggebranchen fylder meget i det danske klimaregnskab, og branchen har et stort potentiale for at bidrage til den grønne omstilling.

Mange initiativer og meget lovgivning rettes derfor mod byggeriet, men en række topledere fra branchen kommer nu også selv med bud på, hvordan den grønnere fremtid hurtigere kan blive til virkelighed.

Det er Molio og Contech Lab, der har taget initiativet til at samle topledere fra bygherrer, ingeniører, arkitekter, entreprenører, materialeleverandører og driftsherrer.

Gennem fire måneder i efteråret har de holdt en række arbejdsmøder og kommer nu med 12 anbefalinger.

De handler især om, hvordan branchen løfter det nødvendig samarbejde og kompetencer samt styrker datadeling og teknologi.

Omstillingen af byggebranchen skal skubbes i gang i fællesskab

Oveni foreslås to nye initativer: Vi skal have en byggeriets risikofond og en handletank for bæredygtighed. Sidstnævnte skal tage over på topledernes strategiske arbejde og sikre sammenhængskraft og fremdrift.

– Omstillingen af byggebranchen kommer ikke af sig selv, men skal skubbes i gang i fællesskab. På tværs af regering, myndigheder, det private erhvervsliv og forskningsinstitutionerne skal byggeriets bidrag til en bæredygtig omstilling tages alvorligt og sættes højere på klimadagsordenen, fortæller Christina Hvid, CEO i Molio, om initiativet.

– Det kræver først og fremmest, at byggebranchen lykkes med at finde fælles fodslag og løsninger og sammen skubber på for at løfte kompetenceniveauet bredt i byggeriet, siger hun.

Branchen: Ikke mere snak, nu skal der handles

Behovet for handling deler toplederne, og det udtrykkes blandt andet af Jens Højgaard Christoffersen, Group CEP i COWI:

– Der er brug for, at vi holder op med at snakke og kommer ud og implementerer nogle reelle løsninger i branchen. Derfor er Toplederhandletankens arbejde så vigtigt, siger han.

– Vi skal stå sammen som branche for at synliggøre byggeriets afgørende rolle i den bæredygtige udvikling i Danmark. Åbenhed og fælles udvikling er nøgleord, siger han.

Genbrug og nye materialer kræver en risikofond

Også andre af branchens top-aktører fra handletanken fokuserer på reel handling:

– For at nå målet kræver det ledelsesmod og en indsats fra hele branchen. Derfor er jeg glad for at være med i Toplederhandletanken, hvor vi i fællesskab kan definere de nødvendige skridt for at accelerere den grønne omstilling, siger Tina Mayn, der er Executive Vice President for produkter i Velux.

Fra i MTHøjgaard har administrerende direktør Henrik Mielke deltaget i handletankens arbejde: Han er specielt glad for, at der er enighed om at anbefale en risikofond.

– Vi skal i højere grad genbruge og anvende helt nye typer af byggematerialer. Det medfører en øget risiko i samarbejdet mellem aktørerne. Derfor er jeg rigtigt glad for, at der skal arbejdes med en ny risikofond, som skal fremme innovation af byggematerialer og håndtere risici ved brug af mindre afprøvede materialer og løsninger, siger han.

Molio: Samarbejdet i branchen er afgørende for succes

Molio med Christina Hvid i spidsen har netop præsenteret de 12 anbefalinger på et event med topledertankens deltagere.

– Der er masser af udfordringer, som anbefalingerne skal være med til at løse: Vi skal have etableret en data-sky for bæredygtighed, så vi har et fælles dataafsæt, ligesom vi skal styrke byggeriets samarbejdsformer og løfte branchens kompetenceniveau, siger hun.

– Men vi kommer kun i mål, hvis byggeriet som erhverv bliver mere ressourcebevidst, tager nye forretningsmodeller til sig og ikke mindst styrker samarbejdet på tværs af aktører og værdikæde.

– Og det er netop det, vi sikrer os med det her stærke samarbejde, som vi er utroligt stolte af at have sat i søen, siger hun.

Topledernes 12 anbefalinger – sigter bredt

1. Byggeriets handletank for bæredygtighed

Der skal etableres en handletank, der kan tage over på Toplederhandletankens strategiske arbejde og sikre sammenhængskraft og fremdrift. Handletanken skal bestå af topledere, der repræsenterer byggeriets cirkulære værdikæde, og som kan tale med én uafhængig og stærk stemme om og for accelerering af en bæredygtig udvikling af byggeriet. Handletanken skal have mandat til at sætte byggeriet på dagsordenen i og uden for branchen – også politisk.

2. Ny branchefortælling

Ført an af Byggeriets handletank for bæredygtighed bør byggeriets virksomheder i fællesskab forfatte og formidle en kernefortælling om byggeriets afgørende rolle i den bæredygtige udvikling af Danmark. Fortællingen skal målrettes politikere, aktører i byggesektoren samt den danske befolkning. En kultur- og adfærdsændring i byggeriet kræver nemlig en øget samfundsforståelse af byggeriets rolle i forhold til at indfri regeringens ambitiøse klimamål for 2030. Fortællingen vil også kunne bidrage til historien om Danmark som et foregangsland inden for bæredygtigt byggeri, hvilket vil styrke dansk erhvervsliv muligheder for eksport af f.eks. GreenTech-løsninger til verdensmarkedet.

3. Byggeriets samarbejdsformer styrkes

Det igangværende arbejde med at kortlægge og analysere byggeriets samarbejdsformer skal intensiveres med henblik på at identificere, hvor der er behov for forskning, testprojekter m.m. Der skal ligeledes etableres et organ for sparring og erfaringsdeling samt mulighed for at matche projektkriterier med konkrete samarbejdsformer og – modeller, f.eks. i et samarbejde mellem byggeriets aktører og vidensinstitutioner.

4. Løft af branchens kompetenceniveau

Det er nødvendigt med et kompetenceløft af hele byggebranchens viden om og tilgang til bæredygtighed, hvis der skal fastholdes et højt ambitionsniveau på tværs af branchen. Det skal blandt ske gennem øget formidling af viden og gennem stærkere kommunikation. Der skal samtidig lægges en udviklingsplan for etablering og konceptualisering af de uddannelser, der mangler, herunder eksempelvis byggeriets bestyrelsesuddannelse. Denne plan skal lægges med udgangspunkt i Strateginetværket for bæredygtigt byggeris igangværende kortlægning af uddannelser.

5. Byggeriets risikofond

Risikoafdækning og forsikring er afgørende for, at anvendelse af nye materialer og ny teknologi sætter gang i den bæredygtige udvikling af byggeriet. Derfor skal der igangsættes en bredt forankret indsats, der kan risikoafdække og fremadrettet forsikre nye bæredygtige materiale og teknologi. Både relevante aktører inden for byggeri, forsikring og pension skal involveres i udarbejdelsen af en fond. For at kunne lave en fond, der risikoafdækker på forsikringslignende vilkår, bør der udvikles en standardiseret metode for beregning, klassificering og sammenligning af risici knyttet til anvendelse af nye materialer, ny teknologi mv.

6. Etablering af en cirkulær værdikæde

En overgang fra lineær til cirkulær tænkning af værdikæden sikrer, at der tages stilling til hele byggeriets livscyklus, herunder også materialevalg, langsigtet drift og design for disassembly. Frontrunner-virksomheder vil gå sammen om testprojekter, der skal resultere i et eller flere handlingsanvisende vejledninger til, hvordan man praktisk arbejder i den cirkulære værdikæde.

7. Byggeriets data-sky for bæredygtighed

Der skal etableres en åben og transparent datasky til deling at data om bæredygtighedsfremmende initiativer og deres effekt. Datastrukturen har afsæt i EU-taksonomiens forskellige parametre og fastsættes i dialog med vidensinstitutioner og IT-branchen.

8. Bundlinjen skal også være grøn

Finansielt årsregnskab og grønt årsregnskab skal sidestilles på en måde, så bæredygtighedsfremmende indsatser får betydning på långivning, ejendomsvurderinger m.m. I samspil med finanssektoren vil relevante parter i byggeriet udarbejde modeller, der bl.a. kan sikre, at CO2-udledning bliver et centralt element i udbudsprocesser og budgettering i byggeriet.

9. Offentlig midler som accelerator for investering i bæredygtighed

Det offentlige udgør mere end 50% af den samlede byggesum i Danmark. Derfor er der behov for skærpede bæredygtighedsfremmende krav alle de steder, hvor der bruges offentlige midler. Der er desuden behov for, at offentlige bygherrer underlægges EU-taksonomien – et behov, der skal nå den politiske agenda med hjælp fra Byggeriets handletank for bæredygtighed.

10. Byggeriets regelsæt skal fremme grøn omstilling

Byggeriets regelsæt, herunder særligt bygningsreglementet, skal fremme den grønne omstilling af branchen. Toplederhandletanken anbefaler derfor et omfattende bæredygtighedstjek med henblik på at ændre regelsættet, således, at de eksisterende, iboende benspænd fjernes og understøtter brugen af nye, mere bæredygtige materialer samt adresserer både nybyg, renovering og drift i et samlet livscyklusperspektiv. Dette er et afgørende politisk arbejde, som skal hjælpes på vej af Byggeriets handletank for bæredygtighed.

11. Letforståelig bæredygtighedsmærkning af byggeri

Toplederhandletanken vurderer, at der skal arbejdes med branchens kommunikation af byggeriets bæredygtighedsmærkninger- og certificeringer, således at de valg, der træffes for et mere bæredygtigt byggeri, står tydeligere frem for forbrugeren. Det skal resultere i udviklingen af en standardiseret og fælles accepteret klassifikation for bæredygtighed, som enkelt og entydigt kommunikerer byggeriets grad af bæredygtighed. Indsatsen tager afsæt i de eksisterende certificeringer så den udover forbrugerforståelsen også har indbyggede incitamenter i forhold til f.eks. grøn belåning og afgifter.

12. Fremme af adfærdsændringer i brugen af bygninger gennem data og teknologi

Anvendelse af bygninger, arealforbrug per indbygger samt multianvendelse af bygninger er en forudsætning for at udvikle byggebranchen i en bæredygtig retning. Der er brug for en indsats, der skaber øget forståelse af ‘kloge m2’ – både i branchen og hos forbrugerne. Både virksomheder og forbrugerne skal støttes i at bruge teknologi og data til at gentænke deres brug af bygninger, f.eks. ved hjælp af IoT-sensorteknologi til kortlægning af brugeradfærd, databaseret beslutningskraft i forhold til løbende driftsoptimering og -tilpasning eller data-nudging som driver for adfærds- og normændringer. Indsatsen kræver bred inddragelse og involvering af brugere i og uden for branchen med særligt fokus på den unge generation. Her henvises bl.a. til det danske arbejde omkring New European Bauhaus 2.0 DESIRE, hvor formålet er at skabe et uimodståeligt cirkulært samfund.