Prognose: 2015-fremgang for bygge- og anlægsaktiviteten

Næste år ser med en fortsat positiv udvikling ud til at blive bedre end 2014, mener CRM-Byggefakta, som er klar med ny prognose for hele sektoren.
Ifølge en ny prognose fra CRM-Byggefakta vil der næste år komme yderligere vækst i bygge- og anlægsbranchen. Foto: Torben Jastram.
Ifølge en ny prognose fra CRM-Byggefakta vil der næste år komme yderligere vækst i bygge- og anlægsbranchen. Foto: Torben Jastram.

CRM-Byggefaktas nye rapport “Prognose 2015” viser fortsat en positiv udvikling for byggeaktiviteten næste år.

– 2014 har vist overraskende vækst i den danske byggeaktivitet, og det ser ud til, at vi holder niveauet og kan se frem til yderligere vækst på 4 procent i 2015. Prognosen dækker 2.353 projekter i 2015 og det forventes, at der realiseres byggerier for knap 70 mia. kr. i Danmark til næste år. I reelle tal svarer det til projekter for 2,8 mia. kr. mere end i 2014. Dette er vel og mærke eksklusiv Femern Bælt-forbindelsen, som omfatter fire store anlægsprojekter, der påbegyndes i 2015 med en samlet anlægssum på 32 mia. kr. Femern Bælt-forbindelsen behandles særskilt for ikke at skævvride prognosen for den øvrige byggebranche, sigerer direktør Jens Slott Johansen, CRM-Byggefakta.

I hospitalernes tegn

Prognosen for 2015 viser fremgang for hovedgrupperne Boliger, Sport og fritid, samt Butik, kontor og lager. Fremgangen er dog mest markant inden for hovedgruppen Sundheds- og socialvæsnet. Når man ser på bygherretyper, er det primært boligselskaberne og regionerne, der driver væksten i 2015.

Men der er store forskelle på, hvordan væksten fordeler sig i forhold til geografi, hovedgrupper og om det er nybyggeri eller renoveringer.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af store mængder data, indsamlet og verificeret af CRM-Byggefaktas researchafdeling.

Den koster 7.500 kroner og kan bestilles her.

Relateret indhold