Bygge- og anlægsbranchens udfordringer mangler hverken i antal eller kompleksitet.
Det stod hurtigt klart, da syv profiler fra forskellige dele af branchen indtog scenen foran 200 deltagere ved Hubexos Projektmarkedet 2027 i Parken i København.
Under overskriften “Hvad er branchens største udfordring set fra din stol?” bevægede diskussionen sig fra langsomme lokalplanprocesser og dyrere finansiering over innovation og klimaforandringer til AI, kompetencer og konflikter mellem byggeriets parter.
Byggemarkedet er blevet sværere at læse: Stort brancheevent ser mod 2027
Men både fra scenen og i samtalerne blandt de mange fremmødte aktører fyldte særligt spørgsmålet om, hvor virksomhederne selv skal lægge kræfterne for at stå stærkere i en branche, der påvirkes af stadig flere forhold udefra?
Debatten blev modereret af cheføkonom Martin Kyed fra Prognosecenteret og samlede investment director Lars Emil Frandsen fra Birch Ejendomme, underdirektør og cheføkonom Niels Arne Dam fra Finans Danmark, direktør Eva Ravnborg fra Henning Larsen, direktør for division Bygge og Anlæg Mette Glavind fra Teknologisk Institut, forretningsdirektør Niels Elliot Brøchner fra Niras, direktør Martin Lund Knudsen fra Tailor Business Consulting og advokat og partner Marie-Louise Pind fra Njord Law Firm.
Fra lokalplaner til kunstig intelligens
Forskellene i deltagernes perspektiver blev tydelige allerede i de indledende oplæg.
Lars Emil Frandsen tog udgangspunkt i tiden fra idé til færdigt byggeri, og hos Birch Ejendomme oplever man, at øget regulering og kompleksitet gør især lokalplanprocessen vanskeligere at forudsige. Konjunkturer kan en professionel udvikler navigere i, lød det fra scenen, mens sagsbehandlingstider og nye krav kan gøre både budget og slutdato vanskeligere at fastlægge. Omkostningen risikerer i sidste ende at ende hos boligkøbere og lejere.
Stort brancheevent: Sådan bevæger byggeriet sig i 2027
Niels Arne Dam løftede perspektivet ud i den økonomi, projekterne skal realiseres i. Højere renter og den systemiske risikobuffer er ifølge ham med til at gøre finansieringen dyrere, og konsekvensen kan være projekter, der ikke bliver realiseret.
Samtidig pegede Niels Arne Dam på manglen på boliger i København. Der skal blandt andet bygges mere, den eksisterende boligmasse skal udnyttes bedre, og forbedret infrastruktur kan være med til at sprede efterspørgslen over et større område, lød budskabet.
Byggeriet vokser, men markedet samler sig om færre og større projekter
Andre på scenen vendte blikket mod selve måden, branchen udvikler og bygger på.
Eva Ravnborg fra Henning Larsen pegede på et lavt innovationsniveau som en udfordring, når byggeriets CO2-aftryk samtidig skal ned. Nye løsninger kræver blandt andet tidligere og tættere samarbejde mellem arkitekter, producenter og andre aktører, hvis de skal finde vej ind i konkrete projekter, var hendes vurdering.
Hos Mette Glavind fra Teknologisk Institut var behovet for mere forskning og innovation i byggeriet omdrejningspunktet. Samtidig mangler der blandt andet dokumentation for nye materialer, standarder for genbrug og teknologier til renovering og klimatilpasning. Der er derfor ikke kun behov for ny viden – den skal også bringes ud af forskningsmiljøerne og i anvendelse i virksomheder og på byggeprojekter, understregede hun.
Når løsningen skaber et nyt problem
Hos Niels Elliot Brøchner fra Niras blev kunstig intelligens eksemplet på, at løsningen på én udfordring kan skabe en ny.
AI har allerede givet produktivitetsgevinster og kan være med til at afhjælpe manglen på arbejdskraft. Men når teknologien overtager opgaver, som yngre medarbejdere tidligere lærte faget gennem, opstår spørgsmålet om, hvordan næste generation får den nødvendige erfaring.
Glem ikke kerneforretningen
Og hvem har ansvaret, når AI bliver medskaber af rådgivernes arbejde?
Niras arbejder blandt andet med kontrolpunkter i arbejdsprocessen, men dialogen mellem Niels Elliot Brøchner og Martin Kyed pegede på det større dilemma om, at teknologien kan overtage arbejde, men ikke nødvendigvis det faglige ansvar.
Marie-Louise Pind fra Njord Law Firm rettede i stedet blikket mod samarbejdet. Branchen er blevet stadig mere professionel i styringen af økonomi, risiko og kontrakter, mens konflikter fortsat kan koste både penge, energi og beslutningskraft. Derfor bør samarbejde, tillid og fælles mål ifølge hende tænkes mere systematisk ind i projekterne.
Befolkningsvækst forklarer store forskelle i boligbyggeriet
Martin Lund Knudsen fra Tailor Business Consulting placerede sig et andet sted. I sit oplæg fremviste han, hvordan byggeriet består af en lang række forretningsmodeller og dagsordener og samtidig er underlagt renter, politik, regulering og andre ydre forhold, som den enkelte virksomhed kun har begrænset indflydelse på.
Virksomhederne bør derfor skelne skarpere mellem det, de kan kontrollere, og det, de ikke kan, og bruge kræfterne derefter, lød budskabet.
Ved virksomhederne, hvad hinanden kan?
I den efterfølgende debat rykkede diskussionen fra de store samfundsudfordringer tættere på virksomhedernes egen hverdag.
Et spørgsmål fra salen om, hvilke kompetencer den stigende kompleksitet kræver på tværs af værdikæden, udløste forskellige svar.
Marie-Louise Pind fremhævede tidligere involvering af parterne, mens Eva Ravnborg pegede på behovet for kompetencer, der kan tænke på tværs af fagligheder.
Martin Lund Knudsen vendte problemstillingen om. Branchen har talt om tidlig involvering, siden han kom ind i den i 1991, og samtidig risikerer virksomheder at påtage sig opgaver og kompetencer, de reelt ikke besidder.
Store renteforskelle får bygherrer til at udskyde projekter
Dermed kom diskussionen også til at handle om værdien af at vide, hvad man ikke kan.
Det kræver transparens om egne og samarbejdspartnernes kompetencer gennem valid dataindsigt. Når byggeriets mange fagligheder taler forskellige sprog, kan parterne tro, at de er enige, selv om de reelt har forstået noget forskelligt, og her kan resultatet være beslutninger truffet på et forkert grundlag.
Gør byggeriet selv projekterne for komplekse?
Martin Kyed førte diskussionen videre til et af byggeriets tilbagevendende paradokser.
Branchen efterlyser højere produktivitet og mindre kompleksitet, men gør den samtidig arbejdet vanskeligere ved igen og igen at efterspørge det unikke og begynde forfra?
Her var svarene heller ikke entydige.
Byggeriet risikerer at blive for koldt, ikke for varmt
Eva Ravnborg mente, at branchen kan lære og skalere fra projekt til projekt, men samtidig bør være mere nysgerrig på, hvad der faktisk efterspørges. Niels Elliot Brøchner pegede omvendt på, at ønsket om det nye og unikke også kommer fra bygherrerne, og det udfordrer.
Debatten efterlod dermed flere dilemmaer end enkle løsninger.
Regulering kan forsinke projekter, men byggeriets egne processer kan også skabe kompleksitet. Ny teknologi kan øge produktiviteten, men samtidig udfordre kompetenceopbygning og ansvar. Tidlig involvering kan styrke samarbejdet, mens det stadig kræver, at virksomhederne kender grænserne for deres egne kompetencer.
Størstedelen af prischokket fra Hormuz er nu slået igennem
Debatten gav dermed ikke ét svar på, hvad der er byggeriets største udfordring. Til gengæld stod det klart, hvor tæt problemerne hænger sammen.
Renter og regulering påvirker projekterne udefra. Teknologi, kompetencer og samarbejde skal håndteres indefra. For virksomhederne bliver opgaven derfor både at forstå det marked, de ikke selv bestemmer over, og blive skarpere på de beslutninger, de faktisk selv kan træffe.
Fra debat til tusindvis af projekter
Efter paneldebatten blev perspektivet skiftet fra branchens udfordringer til selve markedet.
Med mere end 100.000 datapunkter og oplysninger om tusindvis af projekter som grundlag gik Rasmus Schulian tæt på, hvor markedet bevæger sig, hvordan aktiviteten fordeler sig geografisk og mellem projekttyper, og hvor meget af den store projektpipeline der faktisk kan forventes realiseret.
Lasse Lundqvist løftede derefter blikket til verdensøkonomien og de makroøkonomiske forhold, der påvirker byggeriet. Her var der blandt andet fokus på Kinas ageren på verdensmarkedet, og hvordan udviklingen kan få betydning for byggeriet og danske leverandører.
