Midt i den fredede Hvide Kødby, hvor slagtehaller og kølefacader tidligere dominerede, har Københavns Kommune – med Byggeri København som bygherre – netop slået dørene op for Skolen ved Dybbølsbro.
Med sine 12.500 kvm og plads til 840 elever er den nye folkeskole både en hyldest til funktionalismen og en nutidig fortolkning af, hvordan skolebyggeri kan danne ramme om moderne læring, sundhed og fællesskab.

16.000 kvm ny skole og bydelshus samler Stigsborg
Skolen er tegnet i et tæt samarbejde mellem Nord Architects og BBP Arkitekter, med Norconsult som ingeniør og BogL som landskabsarkitekter. BAM Danmark har stået for totalentreprisen.
– Skolen ved Dybbølsbro er integreret i Kødbyens smukke fredede funktionalisme, og skaber et særligt sted på Vesterbro. Skolens hvide arkitektur og materialitet fortolker historien og tilfører nyt med tagterrasser, idrætshal, undervisningslokaler, faglokaler og en kantine, fortæller Morten Rask Gregersen, partner i Nord Architects.
Bevægelse indbygget i arkitekturen
Bevægelse har været et grundprincip i udformningen af den nye skole. Skolens centrale atrium, Hjerterummet, forbinder alle niveauer via en skulpturel trappe og en indbygget rutsjebane, der inviterer til legende nedfart mellem etagerne.
Tagterrasserne udgør en “tag-skolegård” i tre niveauer, hvor børn og unge kan bevæge sig i et sammenhængende loop gennem legezoner, udeværksteder og træningsområder.

Det arkitektoniske greb gør ude og inde til ét læringslandskab. Samtidig åbner det op for byens liv udenfor skoledagen – blandt andet gennem den 1.250 kvm store idrætshal, der kan opdeles i tre sale og benyttes af lokale foreninger efter skoletid.
Også udenfor skolens mure er der tænkt i fællesskab. Den bynære placering i Kødbyen skaber mulighed for tæt samspil med lokalområdet, og skolens tagterrasser er udformet som urbane landskaber med “urban farming”, opholdszoner og læringsrum i det fri.
Madkultur og fællesskab
Skolen ved Dybbølsbro er mere end en folkeskole – den er en madskole, hvor måltidet er tænkt som en integreret del af hverdagen og undervisningen. Her er madkundskab ikke blot et fag, men en bærende identitet. Bygningen rummer et produktionskøkken og et åbent spiseområde, hvor eleverne selv tilbereder og serverer frokost for hinanden.

Grønt lys til ny, grøn og vibrerende havnebydel i Odense
– Folkeskolen handler ikke kun om at skabe demokratisk medborgerskab. Det handler også om at formidle og uddanne i vores fælles kulinariske kulturarv. At uddanne børn til “mad-borgere”. Dette “madborgerskab” har vi forsøgt at udtrykke i bygningens indretning med synliggørelse af madfremstilling og sammenhæng mellem køkken og spiseterrasser, som kan åbnes op mod skolegården, udtaler Eva Jarl Hansen, partner i BBP Arkitekter.
Flisebeklædte facader
Den Hvide Kødby blev i sin tid inspireret af funktionalismen på Verdensudstillingen i Stockholm i 1930 – med fokus på rationelle arbejdsgange og funktion. Facaderne på den nye skole er flisebeklædt og trækker dermed tydelige tråde til Den Hvide Kødby, der blev fredet i 1999 og i dag huser både restauranter, kontorer og kreative virksomheder.

Den første nybyggede kirke i København i 30 år: “Et kulturelt fundament i vores liv”
De historiske referencer til slagtehallerne er synlige på skolen, men er her genfortolket i lysere, lettere og mere åbne rammer, hvor arkitektur og funktion går hånd i hånd med ambitionen om det gode liv.
Fra skolens tagterrasser og klasselokaler er der kig ud over Dybbølsbro og de karakteristiske industrielle bygninger, mens det markante hjørne med Tumlesalen danner en ny arkitektonisk afslutning på det historiske byrum.