Vinderprojekterne
- – Vandkunsten præmieres for boligbebyggelsen Lisbjerg Bakke.
- – E + N Arkitektur A/S præmieres for den totale nyindretning af Rømerhus.
- – Rambøll Arkitektur præmieres for Salling Rooftop Aarhus.
- – Eske Bruun, KONDENS Arkitekter ApS, præmieres for Omdrejningspunkt i Rundhøj, med Stadsarkitektens Særpris.
Lisbjerg Bakke, Rømerhus og Salling Rooftop Aarhus modtager i 2018 Aarhus Kommunes arkitekturpris for godt og smukt byggeri. Samtidig modtager Omdrejningspunkt i Rundhøj Stadsarkitektens Særpris for midlertidig arkitektur.
Det sker ved en ceremoni mandag eftermiddag
Det overordnede tema for dette års udvælgelse har været mangfoldighed. Der var ni nominerede emner, men det var dog en enig bedømmelseskomité, som sluttelig valgte at præmiere Lisbjerg Bakke, Rømerhus og Salling Rooftop.
Omdrejningspunkt, som blandt andet er er et mødested og medborgerhus på Rundhøj Torv, får Stadsarkitektens Særpris for midlertidig arkitektur.
– Byen er i stadig forandring, og midlertidige indretninger af byens rum er med til at fremhæve nye sider af byen og det gode liv, siger Stephen Willacy.
Arkitekterne bag byggerierne får en præmie på 10.000 kroner samt et diplom. Bygherrerne får overrakt diplom og plakette til opsætning på bygningen. Arkitekten bag Omdrejningspunkt i Rundhøj får et diplom.