Den Danske Lyspris blev uddelt første gang i 2008. Prisen er indstiftet af Dansk Center for Lys.
Formålet med prisen er at sætte fokus på godt lys for mennesker. I bedømmelsen af de enkelte projekter indgår blandt andet anlæggets tekniske kvalitet, funktionalitet, visuelle og æstetiske aspekter og energiforbrug. Der lægges desuden vægt på nytænkning og kreativitet.
De fire projekter er Interferens i Kolding, Ny Carlsberg Glyptotek, Langebro i København og Window Collection i Søborg.
Interferens i Kolding
Interferens i Kolding er en permanent installation udformet som en interaktiv tunnel, der forbinder to dele af campusområdet i Kolding i den del af byen, der har fået tilnavnet Design City.
I Interferens bruges lyset til at markere det sociale rum, der opstår, når mennesker mødes. Når der ingen mennesker er i tunnelen, står lyset og skifter i et dynamisk forløb i toner af gråt og hvidt, som fungerer som grundbelysning. I det øjeblik, der træder en person eller en cyklist ind i tunnelen, aktiveres lyset, således at personen skubber lyset foran sig. Når to personer bevæger sig mod hinanden fra hver sin ende af tunnelen, skaber de således et rum af lys imellem sig. Brugen af interaktivt lys kalder på brugernes legelyst og skaber et attraktivt rum, som gør, at man hellere vil gå under end over vejen. Reglerne for interaktionen er enkle og nemt aflæselige for brugerne. Lyssætningen er veludført uden blænding og generende skygger.
Ny Carlsberg Glyptotek
I vinteren 2014/15 opsatte Ny Carlsberg Glyptotek kunstbelysning for at imødekomme et publikums ønske om længere åbningstider.
Målet for lysdesignet har været at give museumsgæsterne en anden oplevelse i skumringen og om aftenen, end når skulpturerne ses i dagslys. Som følge af den nye LED-belysning har museet udvidet åbningstiden med 500 timer årligt. Hvor dagslyset fremhæver rummene, fremhæver LED-belysningen skulpturerne og får stofligheden i materialerne frem. Lyset er kontrastfyldt og skyggerne er klare. Overgangen fra dagslys til mørke varierer i længde henover året. Den “blå time” kan være hurtigt overstået i gråvejr tidligt på eftermiddagen om vinteren eller uendelig lang sidst på foråret. Begge overgange sker nu inden for museets åbningstider. Lyset er forprogrammeret efter almanakken, således at det tilpasser sig længden af den blå time.
Langebro i København
I samarbejde med lysdesigneren Jesper Kongshaug har Københavns Kommune skabt et nyt belysningskoncept for området under Langebro.
Lysdesignet tager udgangspunkt i byens puls. Når bilerne kører over broen, sitrer lyset under broen. De to hovedscenarier, som er et hverdagsscenarie og et weekendscenarie, har begge fokus på statikken i broens konstruktion. Et køligt hvidt lys understreger de 12 elefantfodspillers rå betonafslutninger, mens de jævnt belyste mure oplyses i varme nuancer, der fremhæver de karakteristiske røde sten. Såvel piller som mure bliver derved lysgivere i kraft af det reflekterede lys, der udgår fra dem. Hverdagsscenariet giver en friskhed til de belyste flader og viser derved rummet i dets helhed. Weekendscenariet er holdt i mere varme toner på murene, mens det kølige lys på pillerne giver en opløftet fornemmelse af rummet. Lyset kan tematiseres i farver og forløb, der kan programmeres og aktiveres til særlige begivenheder eller årstider som for eksempel jul eller FN’s 70-års jubilæum.
Window Collection i Søborg
I april åbnede VKR Holding dørene for Villum Window Collection på Maskinvej 4 i Søborg. Vinduesmuseet er indrettet i Villum Kann Rasmussens egen opfindelse, Velkin hallen, der i 1945 blev Danmarks første præfabrikerede modulsystem til industrihaller.
Hallens nordvendte shedlys kaster et blødt dagslys ned i udstillingen, og danner en fin og uprætentiøs ramme for udstillingen af de gamle vinduer. Lyset er en uundværlig og dybt integreret del af udstillingen. Et hovedgreb i selve udstillingen er den såkaldte tidstunnel, en tredimensionel tidslinje, som ligger i museets midterakse. De besøgende ledes gennem vinduets historie i et rumforløb, der iscenesætter lysets indstrømning gennem forskellige historiske vinduer – fra de store mosaikruder i Sainte-Chapelle i Paris til nutidens store energivinduer. Tidstunnelen giver de besøgende en stoflig og sanselig oplevelse af vinduets betydning for menneskets adgang til lys, luft og udsyn. Kunstlyset giver mange steder en fin illusion af dagslys/sollys, idet lyset tegner lysfelter på gulv, vægge og vinduesrammer. Belysningen er det bærende element i forhold til formidlingen af udstillingens budskab, idet lyset understøtter fortællingen af vinduet som lyskilde.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';