Arkitekturens Dag 2014 i velfærdens tegn

Arrangement: Den 1. oktober er det Arkitekturens internationale kampdag. I år stiller dagen skarpt på, hvordan vi udvikler velfærd gennem arkitektur, design og byplanlægning.
I forbindelse med Arkitekturens Dag vil der blandt andet være mulighed for at diskutere Vejles arkitekturpolitik. Her er det bygningsværket "Bølgen" tegnet af Henning Larsen Architects. Foto: Colourbox.
I forbindelse med Arkitekturens Dag vil der blandt andet være mulighed for at diskutere Vejles arkitekturpolitik. Her er det bygningsværket "Bølgen" tegnet af Henning Larsen Architects. Foto: Colourbox.

I forbindelse med Arkitekturens internationale kampdag den 1. oktober vil der rundt omkring i landet være fyldt med arrangementer, der indbyder til at diskutere arkitektur. Det vil blandt være muligt at se spritny uddannelsesarkitektur, gå på designwalk Kolding, kigge indenfor i private hjem i Aarhus Ø, diskutere Vejles arkitekturpolitik, høre om supersygehuse, se børns fotos af bylivet i København og landets største boligrenovering I Brøndby Strand og meget, meget andet.

Rundt omkring i landet inviterer tegnestuer, virksomheder, kommuner, skoler, biblioteker og museer på oplevelser i anledning af Arkitekturens Dag. Arrangementerne er gratis og henvender sig til alle, der ønsker et anderledes indblik i arkitekturens verden.

– Arkitektur er vores hjem, vores vej til job, vores institutioner, kontorer og hospitaler. Derfor handler Arkitekturens Dag i år om det nære og om, hvordan arkitektur, design og byplanlægning kan være med til at fremme vores fælles velfærd. Arkitekturens Dag er en anledning til at invitere alle, der har lyst til at diskutere og opleve velfærdens arkitektur og dens muligheder – fra hospitaler til folkeskolen og den almene bolig. Årets program spænder vidt fra Fredericia til Bornholm, og jeg håber, rigtig mange vil benytte sig af de mange tilbud over hele landet og være med til at diskutere vores arkitektur i velfærdens tegn, fortæller direktør i Arkitektforeningen, Jane Sandberg.

Det fulde program kan ses på ved at klikke her.

Relateret indhold