I gang med digitalt byggesagsarkiv

Københavns Kommune åbner første del af digitalt byggesagsarkiv. Første 1.000 arkivkasser er indskannet.
I København har Kommunen taget hul på den omfattende opgave at digitalisere samtlige af Københavns byggesager. Foto: Colourbox.
I København har Kommunen taget hul på den omfattende opgave at digitalisere samtlige af Københavns byggesager. Foto: Colourbox.

Københavns Kommune har taget hul på den omfattende opgave at digitalisere samtlige af Københavns byggesager, vandsager og spilde-vandssager i et fælles byggesagsarkiv, FilArkiv.

Kunderne kan fremover hente deres arkivsager, inklusive tegninger, i PDF-format online døgnet rundt og dermed slippe for turen ind til det fysiske arkiv i Njalsgade.

Starter udefra

Husum er det første ejerlav, som ligger klar i digital form, mens Brønshøj ventes at blive åbnet inden for det kommende halve år. Udrulningen fortsætter rundt om Københavns centrum og slutter i indre by. Kommunen har valgt at starte digitaliseringen, der hvor folk har længst transporttid til de fysiske arkiver.

Kommunen har indtil nu indskannet 1000 arkivkasser ud af 25.000 kasser i alt. Det svarer til ti hyldekilometer arkivsager.

Det oplyses, at personfølsomme oplysninger bliver fjernet i henhold til persondataloven. Byggesager vedr. eksempelvis banker, posthuse og militære anlæg er ikke offentligt tilgængelige.

Relateret indhold