Der er helt klart nogle dele af branchen, der har haft der hårdt i 2023. Et højt renteniveau og høje omkostninger til byggematerialer har betydet et stort fald i efterspørgslen inden for byggeri og renovering af private boliger.
Men ser man på hele bygge- og anlægsbranchen, ser vi et helt andet billede. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen faktisk steg i 2023, og med 195.900 personer beskæftigede har vi aldrig før haft så mange beskæftigede i branchen, ikke engang i perioden op til før finanskrisen i 2007. Det er dermed gået væsentligt bedre, end Økonomiministeriets prognose i starten af 2023 forudsagde.
Læs også: Naturen har selv løsningerne på vores klimaudfordringer
Med udsigt til faldende renteniveau og fald i byggeomkostninger i 2024 vil der formentlig komme gang i nogle af de byggeprojekter, der har været holdt tilbage. Samtidig er der udsigt til mange nye projekter inden for grøn omstilling som udbygning af vindmøller og solcelleparker, udbygning af fjernvarmesystemer, konvertering til varmepumper, etablering af klimasikring og meget mere. Den igangværende omkalfatring i branchen mod en større grad af genbrug og genanvendelse af byggematerialer og på renovering og transformation af eksisterende bygninger vil ydermere skabe behov for nye arbejdspladser.
Dansk Erhvervs 2030-plan redegør for, at der pga. den demografiske udvikling ikke er udsigt til et større arbejdsudbud i Danmark i de kommende år, medmindre vi formår at tiltrække mere udenlands arbejdskraft. Og de øvrige EU-lande er i samme situation som Danmark, så vi kan ikke regne med at løse udfordringerne ved at tiltrække den nødvendige arbejdskraft derfra. Vi må gøre det muligt og attraktivt for folk fra ikke-EU-lande at flytte til Danmark for at arbejde i bygge- og anlægssektoren.
I dag er det i praksis svært at få lov til at ansætte medarbejdere fra ikke-EU-lande. Der er brug for et paradigmeskifte fra politisk hold, så Danmark bliver et land, som tager imod dygtige håndværkere og teknikere fra andre lande med åbne arme.
Dansk Erhverv foreslår bl.a. følgende konkrete politiske tiltag:
– Permanent lavere beløbsordning, så man kan rekruttere udenlandske medarbejdere til en aflønning på 375.000 kroner og derover – uanset ledighedsniveauet.
Læs også: Boligforbedringer er nøglen til lavere elpriser
– Flere virksomheder skal inkluderes i fasttrack-ordningen, ned til virksomheder med fem ansatte.
– Sagsbehandlingstiderne nedbringes til højest en måned.
– Danmark skal indgå partnerskabsaftaler med udvalgte lande, som skal sikre at flere udlændinge kommer til Danmark for at arbejde. Og de skal ansættes på danske løn- og ansættelsesvilkår.
– Udlændingemyndighederne skal imødekomme og guide virksomhedernes ansøgningsproces og ansøgningsreglerne skal forenkles.
Læs også: Risikostyring bliver endnu mere vigtigt i 2024
– Medarbejdere fra datterselskaber i udlandet til danske virksomheder skal ubureaukratisk kunne rejse til Danmark og deltage i mødeaktiviteter, udviklingsprojekter og arbejdsopgaver af kortere varighed.
– Indsatsen for at hjælpe virksomheder med at rekruttere skal styrkes og udvides til at omfatte arbejdskraft fra lande uden for EU.
Det haster med at tage handling på dette område. Der er allerede dele af branchen, der desperat mangler kvalificeret arbejdskraft