Konkursrekord i april: Renteniveauet belaster branchen markant

Selvom starten på året har budt på fald i antallet af virksomheder, der går konkurs, måtte relativt mange dreje nøglen om i den seneste måned.
Konkursbølgen har stadig ikke lagt sig. Foto: Gettyimages.
Konkursbølgen har stadig ikke lagt sig. Foto: Gettyimages.

I april gik 74 aktive virksomheder i bygge- og anlægsbranchen konkurs.

Det viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik, og det er samtidig det højeste antal målt i april nogensinde.

Læs også: Konkursbølge slår rekord: “Værre end efter finanskrisen”

De hårde tider har dermed ikke sluppet grebet om virksomhederne efter et hårdt 2023, hvor rekordmange gik konkurs, fortæller seniorøkonom Lasse Lundqvist, Prognosecenteret:

– Konkursbølgen har stadig ikke lagt sig. Selvom vi tidligere i år har set en nedadgående tendens, blev relativt mange virksomheder ramt af de sidste krampetrækninger i april 2024.

Læs også: Boligentreprenørs konkurs rammer projekter for mere end 3 mia. kr.

Spørgsmålet er nu, om denne måneds høje konkurstal blot er et enkeltstående skvulp, eller om bølgen af konkurser stadig ruller efter en ellers rolig start på året:

– Bygge- og anlægsbranchen oplever helt systematisk kraftigere konjunkturudsving. Konkurstallene vidner om, at rentestigningerne har taget pusten fra flere virksomheder, særligt når virksomhedernes gæld samtidig er rekordhøj, siger Lasse Lundqvist.

Læs også: Positiv overraskelse: Færre tvangsauktioner trods stigende renter

Han tilføjer, at konkurserne på virksomhedsniveau kan have mange årsager:

– Virksomhedernes gæld til banken er steget under corona, mens renterne også er steget markant. Det betyder, at branchens renteudgifter i dag er på et historisk højt niveau, hvilket fortsat belaster branchen markant.

Relateret indhold