Hvilke data gemmer AB18, som vi ikke har opdaget?

De standardiserede aftalevilkår i AB18 og ABR18 har næsten karakter af en 'lov', men det er tid til at evaluere erfaringerne, når der skal laves en revision af regelsættet.

Når en offentlig eller privat bygherre laver en aftale med entreprenører og rådgivere om køb af leverancer i form af rådgivning og byggede huse og anlæg er der ikke en lov at læne sig op ad. Men de standardiserede aftalevilkår i AB18 og ABR18 (som de fleste læsere af Dagens Byggeri sikkert er godt bekendt med) har så lang og solid udbredelse, at det næsten har karakter af en ‘lov’. Måske fordi, at der – i hvert fald siden 1992 – har siddet et ministerium ved bordenden, når regelsættet er blevet opdateret.

Det daværende Bygge- og Boligministerium udarbejdede en fin betænkning med paragraffer og afsnit til det daværende AB92 (i dag AB18), som byggeriets parter i fællesskab har kunne trække på.

Men de tider er måske slut, fordi den nuværende boligminister har ikke ønsket at involvere sin styrelse i den planlagte evaluering og revision af AB18 her i 2023. Til stor og berettiget undren fra byggeriets parter, som i maj skrev til ministeren efter, at Social- og Boligstyrelsen trak sig fra faciliteringen af det såkaldte AB-udvalgs arbejde med at komme med forslag til en revision af de nuværende regelsæt.

Bekymrende udmelding

Som parterne Bygherreforeningen, FRI, DI Byggeri, Danske Ark, Tekniq og SMVdanmark skriver:

– Vi finder, at Social- og Boligstyrelsens udmelding sætter AB-systemet i fare til skade for hele bygge- og anlægsbranchen, herunder de offentlige bygherrers projekter.

Det kan jo fortolkes bekymrende, at hele branchen ikke selv mener, at de kan tale sig til enighed om en revision af deres egne aftaleregelsæt uden en uvildig statslig myndighed ved bordenden.

Jeg tænker dog, at det er klogt, at branchen ønsker at bibeholde den historiske legitimitet, der ligger i, at et ministerium blåstempler et regelsæt med en betænkning. Jeg ved i skrivende stund ikke, om der er kommet bedre signaler fra Social- og Boligministeriet, men jeg vil her slå til lyd for, at der bliver gennemført en grundig evaluering af erfaringerne med både AB18 og ABR18.

Kedelig tendens

Alle parter i byggeriet er glade for disse regelsæt, da de sandsynligvis er et vigtigt omdrejningspunkt for at forebygge udbredelse og omfang af konflikter og tvister, vi ser i byggeriet, endnu mere.

Men i stedet for at blot at evaluere baglæns med en summativ evaluering, som alene taldokumenterer, hvor meget og hvordan byggeriets parter bruger AB18 og ABR18, så lad os få en lavet evaluering, der sætter fokus på den viden, læring, udbredelse og forbedring af de fælles retningslinjer.

Hver gang bygherrer, rådgivere og entreprenører laver kontrakter, som henviser til AB18 og ABR18, trækker det på indsigter og ekspertise, som går mange år tilbage. De bygger på en gensidig tillid og fælles forståelse af ansvarsdelingen, som jeg tror gør, at færre byggerier ender i konflikter og tvister. At vi de senere år har set leksikontykke kontrakter, hvor bygherren prøver at undgå næsten alt ansvar, er desværre en kedelig tendens. Det kan måske skyldes, at deres forgængere i jobbet ikke har samlet deres viden og positive erfaringer med brugen af AB-aftaler i egen organisation eller kan finde viden om de gode erfaringer med regelsættet hos andre bygherrer?

Formativ og kvalitativ evaluering

Min pointe er, at der er behov for en formativ evaluering, hvor byggeriets parter får samlet og delt erfaringerne med brugen af AB18 og ABR18 systematisk med fælles læring og forbedringer som mål.

Den måde, som de fælles regelsæt anvendes, fortolkes og praktiseres ude i de enkelte byggerier, vil vise, hvor der er behov for revision og forbedringer. Der skal være tale om en kombination af kvantitative data, som det burde være nemt for organisationer inden for byggeriet at motivere deres medlemmer til at levere.

Men der skal også evalueres med kvalitative kompetencedata gennem interviews, fokusgrupper og regionale læringsseminarer. I den formative evalueringsform gøres aktører selv aktive deltagere i læringen og udviklingen af et område. Det vil sige en ordentlig evaluering af AB18 og ABR18, som vil føde input til, hvor giver det mening at ændre det nuværende regelsæt langt hurtigere og bedre og give et stærkt ‘opslagsværk’ til kommende bygherrer.

Så i stedet for at vente på, at styrelsen vil sætte sig for bordenden for AB-udvalget og få en lavet forhastet revision af AB18 og ABR18, synes jeg, at byggeriets parter skulle efterspørge hjælp til at få lavet en grundig uvildig formativ evaluering, hvor vi kan få alle de gode og dårlige erfaringer på bordet.

Relateret indhold