Mod og vilje i farvesammensætningen sikrer Farveprisen 2023

Farvesætningen og restaureringen af de to bygningerne på Nordre Toldbod, hvor By & Havn holder til, modtager årets Farveprisen 2023. Både bygherre, arkitekter og konservator hyldes for farvevalg og restaurering.
Foto: Modig farvesammensætning sender Farveprisen 2023 til Nordre Toldbod i København, hvor By & Havn har kontorer. Foto: Kirsten Bille
Foto: Modig farvesammensætning sender Farveprisen 2023 til Nordre Toldbod i København, hvor By & Havn har kontorer. Foto: Kirsten Bille

Danske Malermestres Farveprisen går i år til Rønnow Arkitekter og konservator Johanne Bornemann Mogensen for farvesætningen og restaureringen af Nordre Toldbod 3-9 og sidebygningen, Visitationsbygningen. By & Havn, der er bygherre, får hædrende omtale.

Farveprisen blev indstiftet i 2006, og gives til projekter, hvor farvesætningen er gjort til en vigtig og fremtrædende del af projektet – såvel nybyggeri som renovering.

Prisen i 2023 får de involverede for den valgte farvesætning og for restaureringen, der har haft til formål at genetablere og adskille de to bygningers farvesætning – et arbejde, der også tydeliggør, at der er tale om bygninger, der stilhistorisk er opført i forskelle arkitekturhistoriske perioder.

Den hædrende omtale får By & Havn for at have udvist mod og vilje til et projekt, hvor farvesætningen bruges aktivt til at fortælle bygningens historie. Som helhed er der tale om farver, håndværk og høj teknisk kunnen i fornemt samspil. Og netop det er begrundelsen for at give årets Farvepris til Nordre Toldbod.

De valgte farver har bl.a. været med til at tydeliggøre, at der er tale om bygninger, der stilhistorisk er opført i forskelle arkitekturhistoriske perioder. Foto: Kirsten Bille
De valgte farver har bl.a. været med til at tydeliggøre, at der er tale om bygninger, der stilhistorisk er opført i forskelle arkitekturhistoriske perioder. Foto: Kirsten Bille

Komiteen bag Farveprisen er:

Arkitekt Lone Wiggers, Danske Arkitekter

Rektor, arkitekt Sven Felding, Kunstakademiets Arkitektskole

Projektkonsulent Ann Bergithe Trampe Broch, Bygherreforeningen

Billedkunstner Bodil Nielsen, Akademirådet

Tidl. malermester Leon Telvig

Malermester Jacob Jørgensen

Direktør Ole Draborg, Danske Malermestre

Malermester Per Vangekjær, formand for Danske Malermestre

Se også hvem der vandt Farveprisen i hhv. 2022 og 2021.

Årets prisoverrækkelse finder sted tirsdag den 13. juni.

Restaureringen har konservator Johanne Bornemann Mogensen stået for. Foto: Kirsten Bille
Restaureringen har konservator Johanne Bornemann Mogensen stået for. Foto: Kirsten Bille

Relateret indhold