Renover-prisen: Sidste chance for indstillinger

På søndag den 1. marts lukker muligheden for at indstille projekter til Renover-prisen 2015. Omkring 100 projekter er allerede indstillet. Se video om prisen fra 2014.
Frem til på søndag kan alle indstille projekter til Renover-prisen 2015.
Frem til på søndag kan alle indstille projekter til Renover-prisen 2015.

Kriterierne

  • Prisen bliver tildelt et projekt, der scorer højt på de syv følgende kriterier:
  • 1) Eksempelværdi: Renover-prisen gives til projekter, der har potentiale til at udvikle renovering som en estimeret faglig disciplin, og som gennem sine konkrete resultater kan inspirere til efterfølgelse.
  • 2) Energikrav og bæredygtighed: Prisen gives til projekter, der bidrager til bæredygtig praksis bl.a. via energieffektivisering, som er afstemt byggeriets funktion og indeklima.
  • 3) Samarbejde: Renover-prisen gives til projekter, hvor et godt samarbejde mellem bygherre, brugere, byggeriets parter og de lokale myndigheder har givet eksemplariske resultater til efterfølgelse i byggeriets praksis.
  • 4) Brugskvalitet: Prisen gives til projekter, der fungerer godt i praksis og vurderes positivt af brugerne.
  • 5) Bidrag til omgivelser: Renover-prisen gives til projekter, der bidrager positivt til omgivelsernes sociale, arkitektoniske og oplevelsesmæssige kvaliteter.
  • 6) Økonomi og værdiforøgelse: Prisen gives til projekter, hvor resultaterne – materielle som immaterielle – skaber øget værdi for bygningens ejer.
  • 7) Udførelseskvalitet: Renover-prisen gives til projekter, hvor håndværk, ingeniørtekniske ydelser og arkitektur er udført på et højt fagligt niveau.

Sidste år var det sportshallen “Diamanten” på Als, der løb med Renover-prisen, som bestod af 100.000 kroner samt æren ved at være kåret til Danmarks bedste renoveringsprojekt 2014. “Diamanten” vandt blandt i alt 165 indstillede projekter.

Lige nu er man i fuld gang med at samle indstillinger sammen til Renover-prisen 2015. P.t. er der indkommet cirka 100 forslag, men man kan fortsat frem til på søndag den 1. marts indstille projekter i konkurrencen. Herefter stemmer et valgkollegium bestående af et bredt udvalg af personer fra byggebranchen om, hvilket projekt, der skal vinde prisen.

Vinderprojektet offentliggøres, og prisen uddeles ved en prisfest den 3. september 2015.

Det er muligt for helt almindelige danskere såvel som arkitekter, ingeniører, håndværkere og bygherrer at indstille deres yndlingsrenovering til Renover prisen – Danmarks bedste renovering 2015.

Prisen er stiftet af Realdania og GI, og den blev første gang uddelt i 2013.

For at et projekt kan indstilles til prisen, skal det være gennemført i Danmark, have stået færdigt i højst fem år før præmieringen og være taget i brug i mindst et halvt år. Renover-prisen præmierer kun renoveringsprojekter og ikke historiske restaureringsprojekter. Foruden de primære faglige kriterier kan geografisk spredning og variation af bygningstyper også indgå i grundlaget for udvælgelsen af de nominerede projekter.

Læs mere og indstil her.

Renover-prisen 2014 gik til renoveringen af sportshallen
Renover-prisen 2014 gik til renoveringen af sportshallen “Diamanten” på Als. Foto: Renover-prisen.

Relateret indhold