Ny bestyrelsesformand for Carlsberg Byen

PFA's tidligere topchef Henrik Heideby er fra 1. januar ny bestyrelsesformand for projektet på den gamle historiske bryggerigrund.
- Dette projekt er et af de mest spændende i København, udtaler Henrik Heide. Foto: PFA.dk.
- Dette projekt er et af de mest spændende i København, udtaler Henrik Heide. Foto: PFA.dk.

Carlsberg Byen er et af de mest prestigefyldte projekter i Danmark i disse år. I de kommende 10-15 år skal den gamle historiske bryggerigrund udvikles til en ny bydel i hjertet af København.

Ny mand i spidsen for det projekt er PFA’s tidligere topchef Henrik Heideby, som fra 1. januar er ny bestyrelsesformand for Carlsberg Byen.

Det rigtige tidspunkt

Henrik Heideby har siden 2001 været koncernchef i PFA og er i dag bestyrelsesformand for det børsnoterede selskab IC Group A/S samt formand for FIH Holding A/S og næstformand i FIH Erhvervsbank A/S. Han afløser som bestyrelsesformand i Carlsberg Byen Flemming Borreskov, der har været formand siden selskabet blev etableret i 2012.

Flemming Borreskov har meddelt ejerkredsen bag Carlsberg Byen, at han ønsker at træde tilbage fra posten som bestyrelsesformand og finder, det er det rigtige tidspunkt at give stafetten videre til en ny formand. Flemming Borreskov udtaler:

– Carlsberg Byen går nu ind i en ny fase med fokus på eksekvering, og jeg finder tidspunktet er optimalt for at lade andre kræfter komme til.

Historiske rødder

Henrik Heideby glæder sig til arbejdet i Carlsberg Byens bestyrelse i de kommende år, hvor projektselskabet står bag udbygning og restaurering af det historiske område, så det kommer til at rumme både uddannelser, boliger, erhverv og kultur.

– Dette udviklingsprojekt er et af de mest spændende i København og med mange historiske rødder. Sammen med den stærke og kompetente daglige ledelse ser jeg og den øvrige bestyrelse frem til den videre udvikling af Carlsberg Byen, siger Henrik Heideby.

Det prestigefyldte projekt Carlsberg Byen har fået ny bestyrelsesformand i form af Henrik Heideby, der er tidligere koncernchef i PFA. Illustration: Luxigon.
Det prestigefyldte projekt Carlsberg Byen har fået ny bestyrelsesformand i form af Henrik Heideby, der er tidligere koncernchef i PFA. Illustration: Luxigon.

Relateret indhold