Konkurrence lagde op til frit valg mellem genopbygning og renovering

Dansk Boligbyg, Arkitema og SlothMøller har vundet konkurrencen om renovering af 48 boliger i Vejle. Konkurrencen lod det være op til deltagerne at vælge, om der skulle satses på genopbygning eller totalrenovering.
Vinderforslaget er baseret på renovering af de 48 boliger frem for nedrivning med efterfølgende genopbygning. Illustration: Arkitema Architects.
Vinderforslaget er baseret på renovering af de 48 boliger frem for nedrivning med efterfølgende genopbygning. Illustration: Arkitema Architects.

Dansk Boligbyg er netop udpeget som vinder af renoveringen af 48 boliger for boligforeningen ØsterBo i Vejle. Konkurrenceopdraget lagde op til, at de konkurrerende selv kunne vælge mellem to løsninger – en nedrivning og efterfølgende genopbygning eller en totalrenovering. Teamet bestående af Dansk Boligbyg, Arkitema og SlothMøller valgte en renoveringsløsning, der fokuserede på at genanvende så mange bærende elementer som muligt på eksisterende terrændæk og fundamenter. Modsat hvad der var lagt op til valgte teamet desuden en løsning med saddeltag fremfor de mere tidstypiske flade tage. Det oplyser SlothMøller på sin hjemmeside.

I dommerbetænkningen fremhæves blandt andet følgende:

– Taget udføres som symmetriske saddeltage med pap og listedækning, hvilket giver bebyggelsen et markant anderledes udtryk. Eksekveringen af dette greb vurderes dog at skabe et roligt og harmonisk udtryk,som tilføjer bebyggelsen et moderne strejf.

Desuden har dommerne vurderet at vinderforslaget var gedigent og gjorde brug af kendte løsninger.

– Tilbuddet, som er en renoveringsløsning, er uddybende beskrevet i forhold til de valgte materialer og konstruktive løsninger, der dokumenterer et gedigent byggeri, hvor der overvejende er valgt traditionelle og afprøvede materialer og byggemetoder, lyder det videre i dommerbetænkningen.

Det samlede renoveringsareal er på 4.400 kvm, og bygherre på projektet er ØsterBo. Anlægssummen er på 58 millioner kroner.

Illustration: Arkitema Architects.
Illustration: Arkitema Architects.

Relateret indhold