Ugens Projekt: Lille Torv i Tingbjerg

Innovator opfører boliger og forretning.
Visualisering: Innovater A/S.
Visualisering: Innovater A/S.

Om projektet

  • – Byggeperiode: Maj 2018/september 2019
  • – Areal: 6.550 kvm.
  • – Budget: 85 mio. kr.
  • – Bygherre: Innovater A/S
  • – Arkitekt: Bay Arch V/ Henrik Bay-Jørgensen
  • – Ingeniør: Arne Elkjær A/S Rådgivende Ingeniører
  • – Totalentreprenør: Entreprenør Erling Jensen A/S

UGENS PROJEKT – Det private ejendomsudviklingsselskab Innovater har købt grunden og butikscenteret på Lille Torv i Tingbjerg af SAB. Formålet er at opføre nye butikker og private boliger i et projekt i den byudviklingsstrategi, Københavns Kommune og de almennyttige boligselskaber fsb og SAB samarbejder om at indfri.

Innovater planlægger således opførelse af butikker og boliger på Lille Torv i Tingbjerg. Det samlede projekt udgør knap 6.500 kvadratmeter og indeholder ca. 1.800 kvadratmeter butik til Lidl, nogle mindre butikslejemål og 35 boliger som rækkehuse og etageboliger med et samlet areal på ca. 3.700 kvadratmeter. Derudover opføres beboerhus for SAB og der anlægges nyt torv. Budget er anslået.

JJW varetager arkitektrådgivningen i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan. Byggearbejdet udføres som totalentreprise af Entreprenør Erling Jensen A/S med Bay Arch V/ Henrik Bay-Jørgensen som arkitekt og Arne Elkjær A/S Rådgivende Ingeniører som ingeniør.

Byggefakta A/S leverer hver uge “Ugens Projekt” til Dagens Byggeri. Projektet er hentet fra Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark større end opførelse af enfamilies boliger.

Byggefakta overvåger den danske bygge- og anlægsbranche og er den førende leverandør af information om byggeprojekter til byggeriets parter.

Visualisering: Innovater A/S.
Visualisering: Innovater A/S.

Relateret indhold