Casa og Heimstaden starter boligbyggeri ved Silkeborg Søerne

De godt 150 lejeboliger til store og små familier vil stå færdige i 2023.
Casa og Heimstaden har netop fejret grundstensnedlæggelse på Nørreskov Bakke.
Casa og Heimstaden har netop fejret grundstensnedlæggelse på Nørreskov Bakke.

Kun få meter fra fredskoven Kallundmose og med udsigt ned over Silkeborg Søerne og den gamle bymidte Nørreskov Bakke bliver et nyt boligområde opført.

Casa, der står for både udvikling og opførelse af byggeriet, og boligselskabet Heimstaden, der overtager boligerne, når det står færdigt i 2023, har netop fejret grundstensnedlæggelsen.

– Vi har en ambition om at skabe tilgængelige lejeboliger i høj kvalitet i hele Danmark, som henvender sig til både de små og store familier. Det er projektet på Nørreskov Bakke i Silkeborg et rigtigt godt eksempel på, og vi glæder os til at følge byggeriet, som nu sættes i gang, siger administrerede direktør i Heimstaden Danmark, Michael B. Hansen.

Boligområdet opføres som en blanding af rækkehuse og punkthuse med 20 lejligheder i hvert hus.
Boligområdet opføres som en blanding af rækkehuse og punkthuse med 20 lejligheder i hvert hus.

Rækkehusene og punkthusene bliver bygget i lyse teglsten med grå tage, der giver et klassisk og moderne udtryk. Alle rækkehuse får egen carport og skur, mens lejlighederne får et fælles parkeringsområde med masser af plads.

En by i vækst

Boligenklaverne er adskilt af grønne rekreative kiler, der giver god forbindelse til fredskovsområdet mod nord. Mod syd får kvarteret et regnvandsbassin, som dannes fra regnvand afledt lokalt på grunden. Søen skaber et naturligt mødested for kvarteret, der også får sin egen legeplads, hvor børnene kan mødes og danne venskaber på kryds og tværs. For de voksne kommer der flere uformelle mødesteder, der styrker sammenholdet og naboskabet.

– Silkeborg er en fantastisk by for både friluftsmennesker, kulturinteresserede og madentusiaster. Og så er det en dansk by i positiv vækst, hvilket vi gerne vil bidrage til i Casa, siger Martin Wraa, senior projektchef, Casa.

Udlejning af projektet starter til januar 2023.

Relateret indhold