Fra folkebibliotek til grøn bygge-dynamo

En gamle biblioteksbygning omdannes til et kontorfællesskab for klimaaktivister og grønne start-ups målrettet byggeriet.
Nørrebro Bibliotek omdannes til "The Library", et kontorfælleskab for små virksomheder, der vil skubbe på byggeriets grønne omstilling.
Nørrebro Bibliotek omdannes til "The Library", et kontorfælleskab for små virksomheder, der vil skubbe på byggeriets grønne omstilling.

Bygningen i Bragesgade, hvor Nørrebro Bibliotek tidligere holdt til er under totalrenovering. Den ombygges til et state-of-the-art energi- og klimaoptimeret kontorfællesskab i København N med plads til godt 120 arbejdspladser.

Samtidig omdøbes bygningen til “The Library” og bliver nu et samlingssted, hvor klimaaktivister, grønne start-ups, SMV’er og investorer kan gå sammen og arbejde mod en bæredygtig fremtid.

– The Library skal være et knudepunkt for klimahandling og et sted iværksættere kan vokse. Det er helt centralt, at vi går foran og tilbyder virksomhederne at arbejde i grønne omgivelser, der afspejler deres virke, fortæller August Lund, medstifter og ejer af The Library om visionen for stedet.

Og peger på de miljøforbedrende tiltag som The Library vil medvirke til.

– Realisering af de mange rentable energibesparelser i bygninger kan bidrage med en CO2 reduktion på op til 6-8 pct. af den samlede danske udledning. Det er en af de lavest hængende frugter i den grønne omstilling.

Tager egen medicin

Det er en af de andre virksomheder i det grønne fællesskab, Sustain, som står for står for at projektere energi- og klimarenoveringen af The Library.

Klimaoptimeringen indebærer solceller på taget, så strømforbruget bliver dækket af solenergi.

Der installeres nye ovenlysvinduer, som skaber et godt dagslysindfald ligesom der vil blive installeret energivenlig ventilation og LED belysning, der skal erstatte ældre lysstofrør.

Derudover bliver bygningen efterisoleret og installeres energiledelsessystemer, der skaber overblik over energiforbruget. Der vil samtidig blive installeret ladestandere til elbiler ude foran ejendommen.

Renoveringen er netop gået i gang. The Library forventes at stå færdigt i sommeren 2021.

Relateret indhold