Selv nye bygninger, som opfylder kravene til lufttæthed i BR18, kan have utætheder, og dem anbefaler Lars Due, bygningsingeniør og instruktør hos Isolink Aps, samt forfatter til erfaringsbladet ‘Utætheder i klimaskærmen – måling, lokalisering og vurdering’ at få udbedret.
– Utætheder i klimaskærmen på en bygning kan medføre en række gener og problemer, for eksempel øget ventilationsvarmetab, trækgener, fugtproblemer og deraf følgende skimmelvækst i ydervægge og tage, siger han.
Brug det rette udstyr
En bygning på 150 kvadratmeter, hvor kravene i BR18 er opfyldt, kan for eksempel have utætheder i dampspærren, som svarer til et hul med cirka 180 millimeter i diameter. Utæthederne er oftest små og jævnt fordelt, men de kan også være koncentreret ved vindues- og dørpartier, loftgennembrydninger som aftrækskanaler, loftlemme,ovenlys, emhætter – og installationsgennemføringer fra el og vvs, samt diverse samlinger, forklarer Lars Due.
– I ældre bygninger kan utætheder udbedres, så trækgener undgås, hvis utæthederne lokaliseres og deres omfang bestemmes korrekt. Det kræver dog brug af det korrekte udstyr, siger han og fortsætter:
– Utætheder i klimaskærmen lokaliseres med trykprøvningsudstyr, der kan skabe undertryk i en bygning, termograferingsudstyr der kan synliggøre utætte områder eller andre metoder. Pointen er, at det kan være nødvendigt at iværksætte flere metoder, og at det er helt afgørende, at de udføres korrekt, siger han.
Utætheder opleves ofte som træk
Oplevelsen af træk i bygninger skyldes lokalt høje lufthastigheder, og netop luftstrømning gennem utætheder i klimaskærmen er blandt de væsentlige årsager til træk. Vejledningsteksten til bygningsreglementet anbefaler, at lufthastigheden i opholdszonen ikke overstiger 0,15 m/s ved en lufttemperatur under 20 °C.
– Utætte områder i klimaskærmen er der, hvor der for eksempel kan måles lufthastigheder på over 1,2 m/s ved 50 pascal undertryk. De områder skal det erfaringsmæssigt vurderes nærmere, hvis der ønskes en god boligkomfort uden trækgener, siger Lars Due.