Ståltag sikrer bæredygtighed i alment boligprojekt

Alfabo står i 2021 klar med 25 nye almene boliger i Ansager ved Varde, som alle er udstyret med en ret så gammel opfindelse på taget - som dog tegner omridset af en bæredygtig fremtid.
Stål på taget er bæredygtig fornuft, mener Kim Christensen fra Areco Profiles. Pressefoto.
Stål på taget er bæredygtig fornuft, mener Kim Christensen fra Areco Profiles. Pressefoto.

Der er ingen tvivl om, at det koster på CO2-kontoen, at producere stål. Men det er stadig et særdeles bæredygtigt produkt, hvis anvendt rigtigt, understreger Kim Christensen fra Areco Profiles, som har specialiseret sig i at levere miljøvenlig tagdækning.

Ståltagets bæredygtige egenskaber begrundes i en levetid på op til 100 år – og samtidig er muligheden for genanvendelse og noget, der bør regnes ind, lyder det fra Kim Christensen.

– Netop den ekstra lange holdbarhed betyder, at der med stålprofiler på taget ikke skal bruges andre materialer, energi eller andre ressourcer fra naturen i mange år frem. Stålpladerne er dermed bæredygtige i den grad, forklarer han og uddyber, at stålprofiler fra Areco bruges ved stadig flere byggerier som alternativ til den traditionelle bånddækning.

Blandt andet af boligselskabet Alfabo til 25 almene boliger i Ansager ved Varde. Byggeriet med både to-etagers dobbelthuse og étplans rækkehuse vil stå klar til indflytning i 2021 med stål på taget.

Relateret indhold