Lad den digitale assistent lette arbejdet – helt ude på byggepladsen

Coronakrisen har gjort distancearbejde til den nye norm for mange, og udnyttelsen af virksomhedens ressourcer har fået ny og endnu større betydning. Også i byggeriet.
Anders Holm Jørgensen. Pressefoto.
Anders Holm Jørgensen. Pressefoto.

Digitalisering af byggebranchen er en rejse, selvom en nylig brancheundersøgelse viser, at 89 procent af de adspurgte virksomheder mener, at de har fuld forståelse af deres digitale transformationsstrategi. Men de beretter samtidig, at de oplever, at de er meget tidligt i processen.

Derudover er der ikke typisk øje for, hvordan IT kan gøre en forskel udover på hovedkontoret. Men IT og brugen af ERP (enterprise resource planning)-systemer er gået fra at være et traditionelt back-office (finans, indkøb, HR) system til at være teknologien, der understøtter kerneforretningen på byggepladsen. Det handler ikke om teknologi for teknologiens skyld, men om at den rette teknologi skaber arbejdsglæde og resultater. Og teknologien er nu moden til at skabe muligheder som aldrig før.

Fremtiden – som faktisk allerede er her – ligger i at gøre brug af digitale assistenter og kunstig intelligens. Det betyder, at nu kan folkene på byggepladsen tale med systemet i ordets bogstaveligste forstand. De kan anvende deres telefon, få adgang til alle de programmer de har behov for og være i dialog med den digitale assistent – via tale. Lettere, hurtigere og mere naturligt. Kort sagt kan kunstig intelligens (AI) og ERP meget hurtigt blive byggelederens, projektlederens og sjakbejsens bedste ven. Og med god grund.

Talt dialog med den digitale assistent, drevet af kunstig intelligens, kan hjælpe med lettere udnyttelse af softwareplatformene til indkøb, leveringsstatus, udgiftsbilag, timesedler, projektstyring og mandsskabstyring. Opfølgning på CO2 forbruget er også muligt. Tilmed er den digitale assistent istand til at lære, det vil sige den bliver hurtigere og hurtigere til at hjælpe med at få opgaverne udført.

Det er nu lettere end nogensinde at sikre korrekt tidsregistrering, der tilmed er linket til GPS, så timerne kommer på de rigtige projekter alt efter hvor man har været, køresedlerne bliver korrekte, staderapportering og dokumentation for udført arbejde og afholdte udgifter bliver helt transparent.

Set i forhold til at der både er mangel på kvalificet arbejdskraft og opgaver spredt over hele bygge- og anlægssektoren, kan AI i ERP være en god hjælp til at sikre balance. Flere medarbejdere der ikke tidligere kunne udnytte mulighederne med IT, kan med den nye teknologiske modenhed nu tale sig ud af udfordringerne, så at sige. Opgaverne kan udføres hurtigere og ressourcerne udnyttes bedre. Som Dansk Byggeri tidligere har udtalt: IT skal kun gøre det komplekse enklere. Vi kunne ikke være mere enige.

Relateret indhold