AG Gruppen bygger 231 boliger i Herlev med svensk partner

Alma Property Partners og AG Gruppen har indgået aftale om at opføre 18.860 kvadratmeter nye lejligheder.
Det grønne gårdrum indrettes med masser af aktivitetsmuligheder og smuk beplantning, som inviterer til godt naboskab.
Det grønne gårdrum indrettes med masser af aktivitetsmuligheder og smuk beplantning, som inviterer til godt naboskab.

AG Gruppen og Alma Property Partners indgik i marts en lignede Joint Venture aftale om udviklingen af ca. 200 boliger i Albertslund Kommune. Et byggeri som går i jorden i 2021.

– Vi går målrettet efter at investere i boliger i Storkøbenhavn, som er i høj kvalitet, har en grøn profil og mest af alt, er til at betale for den gennemsnitlige husholdning. Det nye projekt i Herlev har en attraktiv beliggenhed tæt på Ring 3 og den kommende letbanestation og tilbyder et godt miks af boligtyper og -størrelser, som vil skabe diversitet blandt beboerne, siger Hüseyin Meric, landechef hos Alma Property Partners.

Projektet består, ud over de 231 lejligheder, af 231 p-pladser, en stor fælles tagterrasse og et grønt gårdrum med væksthuse, der inviterer til fællesskab og udeliv for beboerne.

– Den grønne profil er en vigtig del af AG Gruppens DNA, og vi arbejder kontinuerligt med at forbedre og udvikle os på området, siger adm. direktør Robin Feddern og fremhæver, at der i projektet er tænkt bæredygtigt lige fra byggematerialer og energiforbrug til udvikling af rammer, der understøtter en social bæredygtig livsstil for de kommende beboere.

Nedrivningen af de eksisterende bygninger sker i starten af 2021, og første etape forventes indflytningsklar medio 2022.

Accura og KPMG har været rådgiver for Alma Property Partners og Bruun & Hjejle for AG Gruppen.

Relateret indhold