TECLIT er et komplet isoleringssystem til at isolere de såkaldt kolde rør i en bygning. I modsætning til varme rør er der ved køling i bl.a. aircondition- og ventilationsanlæg risiko for kondensdannelse.
Det nye system modvirker risikoen for kondens både på isoleringen og på ydersiden af rørene, og installationen minimerer derfor risikoen for, at rørene ruster.
Systemet består af lamelmåtte, rørskåle, isolerede rørbæringer, alutape og flextape. Alle produkterne er lavet af stenuld, der sikrer høj isoleringsevne, lang levetid, formstabilitet og brandsikkerhed. Tapen betyder, at installationen er både hurtigere og sundere for installatører og de tekniske isolatører at arbejde med. Overfladen på alle produkterne er en robust og glasfiberforstærket aluminiumsmembran. TECLIT-systemet kan genanvendes og indgå i produktion af nye stenuldsprodukter.
– Der har ikke tidligere fandtes nogen fleksibel og brandsikker løsning til isolering af kolde rør. Mange kunder har ønsket et sådant system, ikke mindst til større projekter som skoler og hospitaler, hvor miljø- og kvalitetskrav ofte er særligt høje, siger Lillian Andersen, der er produktchef for teknisk isolering hos Rockwool.
TECLIT-systemet er designet til kolde rør, men det kan bruges til temperaturer op til 250 grader. Dette er især fordelagtigt for anlæg, hvor temperaturerne varierer meget i løbet af året. F.eks. ventilationsanlæg, der skal køles om sommeren, men opvarme om vinteren.
Rockwool lancerer TECLIT i Danmark via en række online webinarer i begyndelsen af juni.