Partssystemet bag erhvervsuddannelserne får ros

Underdirektør Tina Voldby, Tekniq Arbejdsgiverne. Pressefoto.
Underdirektør Tina Voldby, Tekniq Arbejdsgiverne. Pressefoto.

En ny rapport fra tænketanken DEA gør op med fordommene om et trægt og konfliktfyldt partsstyre i erhvervsuddannelserne.

Partsstyret af erhvervsuddannelserne er blevet beskyldt ikke mindst fra politisk hold for både at være for trægt og præget af interne stridigheder blandt arbejdsmarkedets parter. Men nu gør en ny rapport fra tænketanken DEA op med fordommene om partsstyret, der indebærer, at arbejdsmarkedets parter har ansvaret for at udvikle erhvervsuddannelserne.

Rapporten er baseret på både en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af faglige udvalg, medlemmer af lokale uddannelsesudvalg (LUU) og skolerepræsentanter i LUU’erne og på interviews med 12 respondenter. Den konkluderer, at partssystemet i store træk er velfungerende.

DEA skal have ros for at lave denne kvalitative afdækning af partssystemet, for det er faktisk ikke sket før.

Vi glæder os over, at rapporten bekræfter det billede, vi selv har af partssystemet. Nemlig at det fungerer, og at arbejdsgivere og -tagere er i stand til at lægge eventuelle uenigheder bag os, når vi taler uddannelse.

Jeg er også godt tilfreds med rapportens konklusion om, at partssystemet ikke er en bremseklods for den løbende udvikling af den enkelte erhvervsuddannelse.

På den måde punkterer rapporten i høj grad en række myter om, at arbejdsmarkedets parter ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at udvikle uddannelserne og være responsive i forhold til den måde, arbejdsmarkedet og kompetencebehovet i virksomhederne forandrer sig – blandt andet på grund af den teknologiske udvikling.

Blandt de uddannelser, der har været med i undersøgelsen, er elektriker-, vvs-energi- og industriteknikeruddannelserne.

Det bedste bevis på, at uddannelserne på disse områder er responsive, er jo dels, at virksomhederne optager rekordmange lærlinge, og at ledigheden blandt nyuddannede er stort set nul.

Det er brancher, hvor den teknologiske udvikling foregår i et voldsomt højt tempo, og derfor er det naturligvis også afgørende, at uddannelserne kan følge med i og være på forkant med denne udvikling.

Der er naturligvis stor forskel på, i hvor høj grad de enkelte uddannelser løbende skal tilpasses og udvikles, derfor skal disse naturligvis differentieres i stedet for, at man ser alle uddannelserne som én samlet masse. Det er, som rapporten også viser, en af de helt store udfordringer de kommende år.

Relateret indhold