Virksomhederne betaler for regeringens velfærd

Administrerende direktør Lars Storr-Hansen. Pressefoto: Ricky John Molloy.
Administrerende direktør Lars Storr-Hansen. Pressefoto: Ricky John Molloy.

Det bliver måske ikke dyrere at være dansker, men det bliver uden tvivl dyrere at være virksomhed. Hvis regeringen vil sætte velfærden først, kræver det, at der er penge i kassen, men de penge skal jo tjenes ude i virksomhederne. Derfor vil jeg godt advare mod at sende store regninger til vores virksomheder. Man kan som bekendt kun plukke en høne én gang.

Dansk Byggeri ærgrer sig over, at regeringen ønsker at forlænge den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode fra 30 til 40 dage. En ekstraregning til erhvervslivet på godt 200 millioner kroner i 2020 og herefter næsten en halv milliard kroner årligt fra 2021 og frem.

Det bør handle om at få flere i arbejde, ikke om at gøre det dyrere for arbejdsgiverne at tage dem ind, som for eksempel har svært ved at finde fodfeste på arbejdsmarkedet enten på grund af sygdom eller andre udfordringer.

Giftig skat på generationsskifte- og mobiltelefon

Finanslovsforslaget lægger desuden som ventet op til at hæve arveafgiften ved generationsskifte i familievirksomheder fra i dag seks procent til 15 procent.

– Hvis man vil bevare danske virksomheder og arbejdspladser, så nytter det ikke noget at gøre det dyrere for næste generation at overtage og videreføre virksomhederne. Og hvis man ønsker en ensartet arveafgift, kunne man have valgt den laveste og ikke den højeste fællesnævner. I Sverige har regeringens socialdemokratiske søsterparti for eksempel helt afskaffet arveafgiften.

Dansk Byggeri beklager også, at regeringen ikke anerkender mobiltelefoner som et ligeså vigtigt arbejdsredskab anno 2019 som boremaskine og tommestok, og at regeringen derfor aflyser den planlagte skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte mobiltelefoner.

God uddannelsespolitisk retning og høje grønne ambitioner

Dansk Byggeri glæder sig til gengæld over, at regeringen ønsker at give blandt andet erhvervsuddannelserne et løft ved at droppe omprioriteringsbidraget, der ellers betød, at uddannelsesinstitutioner skulle spare to procent om året. Derudover er der lagt op til at sætte 168 millioner kroner om året af til at forlænge de seneste års kvalitetspulje med det formål at genoprette erhvervsuddannelserne.

Hvis vi skal have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, så bliver vi også nødt til at hæve kvaliteten af både undervisningen og skolerne. Derfor er det meget positivt, at der ser ud til at blive bragt ro om erhvervsuddannelsernes økonomi.

Derudover er det ifølge Dansk Byggeri positivt, at regeringen afsætter en milliard kroner til grøn forskning.

Dansk Byggeri vil gerne samarbejde med regeringen på klimaområdet, og hvis udledningen af drivhusgasser skal ned, så er byggeriet ikke til at komme udenom blandt andet med en mere ambitiøs plan for energioptimering af den eksisterende bygnings- og boligmasse.

Relateret indhold