DTU sætter nu alle sejl til for, at hele deres bygningsportefølje skal være bæredygtig. For DTU vil ikke kun være frontløber for en bæredygtig transformation af samfundet, når det gælder kerneydelsen uddannelse og forskning, men også når det gælder universitetets byggede miljø.
Derfor skal alle byggeprojekter fremover gennemføres med bæredygtighed som ledende princip, og alt nybyggeri skal certificeres efter bæredygtighedsstandarden DGNB. Universitetet forventer at udbyde 10 byggeprojekter om året med krav om DGNB-certificering. Desuden er der iværksat en plan for at få hele Lyngby Campus præcertificeret som DGNB-byområde.
Kæmpe forandringsproces
Forud for DTU’s beslutning om at følge DGNB-standarden har organisationen i DTU Campus Service, som varetager den samlede bygningsportefølje, gennemgået en betydelig forandringsproces.
– I udgangspunktet var det egentlig tanken, at bæredygtighed skulle indgå i vores traditionelle strategiproces. Det viste sig imidlertid, at vi manglede en fælles forståelsesramme for at kunne udpege de konkrete indsatser, der skal give synlige, målbare resultater. Så for at kunne drøfte en bæredygtighedsstrategi meningsfuldt, var det nødvendigt med intern viden- og kompetenceopbygning af vores knap 60 projektledere og ledere i både drifts- og bygherreorganisationen. Vi havde brug for et fælles sprog for bæredygtigt byggeri. En fælles forståelse for, hvor vi skulle hen, og hvilke løsningsmuligheder vi kunne disponere imellem for at bevæge os i den rigtige retning. Derfor bad vi Rambøll om hjælp til at drive forandringsprocessen, siger Claus Møller Rasmussen, bygherrechef i DTU CAS.
Rådgivningsvirksomheden Rambøll blev hyret som bygherrerådgiver på omstillingen.
– I forandringsprocessen har det været essentielt at få klædt en kernegruppe af projektledere og ledere på til at sætte bæredygtighed på dagsordenen i organisationen. Sideløbende har vi gennemført en række træningsforløb og kurser om DGNB, ligesom vi er sparringspartner for projektlederne i forhold til at arbejde systematisk med bæredygtighed. Det understøtter vi med en procesguide for projektlederne og ved at indarbejde bæredygtighed i standarddokumenter, for eksempel for økonomisk grundlag og aftaleforhold, siger Pernille Louise Klausen, som er Rambølls bygherrerådgiver og projektleder på opgaven.
Næste skridt er at få udarbejdet livscyklus- og totaløkonomiske analyser, der skal indgå som beslutningsgrundlag for de byggeprojekter, der igangsættes både i forhold til nedrivning, om- og nybyg samt materialevalg.
DTU’s høje ambitioner stiller også krav til rådgivere og leverandører. Dermed er DTU’s udbud motor for at skabe efterspørgsel ikke mindst på bæredygtige byggematerialer.
– På den måde har det valg, vi har truffet om at være bæredygtig campus, betydning langt ud over os selv, fordi det påvirker hele værdikæden, siger Claus Møller, Head of Real Estate, DTU Campus Service.
Rambøll ønsker strammere krav til branchen
Ifølge Rambøll har man i andre sektorer set, at det frie marked har banet vej for måder at reducere udledningen af drivhusgasser på. Men disse strømninger er stort set udeblevet i byggerisektoren, mener rådgivningskoncernen. Derfor har Rambøll appelleret til Christiansborg, om at stille strammere krav til branchen.
– Danmark viser gode tendenser på nogle områder, men det skal gå hurtigere og være mere omfattende i forhold til krav. Vi skal have indført en national database over miljøvaredeklarationer på de enkelte materialer, der indgår i byggeriet – stålet, betonen, træet og så videre, siger Rambøll Danmarks administrerende direktør, Ib Enevoldsen.
– Uden krav fra Christiansborg og uden et centralt organ, der samler et langt større antal miljøvaredeklarationer, kan vi i Danmark ikke dokumentere materialernes aftryk på klima- og miljøregnskaberne, og derved kan vi ikke lave en meningsfuld livscyklusvurdering af et byggeris samlede bæredygtighed, siger Ib Enevoldsen.
