Regionshospital i Randers tager næste skridt i ombygning for 655 mio.

Med ok fra Regionsrådet går moderniseringen af hospitalet ind i projekteringsfasen - snart skal der findes rådgiver og entreprenører.
Etape 3C indebærer opførelsen af en ny bygning til operationsgang, intensiv, opvågning, neonatal, fødeafdeling og to sengeafsnit. Byggeriet erstatter to eksisterende bygninger, der bl.a. rummer Dialysen (bygning th.) og Børn og Unge Dagklinik (bygning tv.), her set fra Indgang C, Østervangsvej 54. Foto: Helle Brandstrup Larsen.
Etape 3C indebærer opførelsen af en ny bygning til operationsgang, intensiv, opvågning, neonatal, fødeafdeling og to sengeafsnit. Byggeriet erstatter to eksisterende bygninger, der bl.a. rummer Dialysen (bygning th.) og Børn og Unge Dagklinik (bygning tv.), her set fra Indgang C, Østervangsvej 54. Foto: Helle Brandstrup Larsen.

Regionshospital Randers

  • Regionsrådet godkendte i november 2020 en revideret generalplan for Regionshospitalet
  • Randers.
  • I oktober 2020 godkendte regionsrådet programoplæg for etape 3, samt en
  • projekteringsbevilling til projektet.
  • På grund af udfordringer med statik har det været nødvendigt at kigge på alternativer til
  • den eksisterende generalplan. Dette har blandt andet resulteret i, at etape 3 er blevet
  • opdelt i mindre etaper.
  • Etape 3C indeholder nedrivning af eksisterende bygninger samt en ny bygning bestående af en ny operationsgang, intensiv, opvågning, neonatal, fødeafdeling og to sengeafsnit.
  • Cowi og Arkitema er valgt som bygherrerådgiver i forbindelse med et udbud tidligere i processen.

Regionsrådet godkendte i går, at der tages hul på projekteringen af etape 3C i den store generalplan for om- og tilbygning af regionshospitalet i Randers.

I den etape skal der opføres en ny bygning med en ny operationsgang, intensiv, opvågning, neonatal, fødeafdeling og to sengeafsnit.

Nybyggeriet erstatter to eksisterende bygninger, der i dag rummer bl.a. Dialysen og Børn og Unge Dagklinik.

Hospitalet vil i de kommende måneder, i samarbejde med bygherrerådgiver, udarbejde et dispositionsforslag for Etape 3C, som betyder, at bygningen planlægges og tegnes med udgangspunkt i de funktionskrav, der er blevet fastlagt i samarbejde med de respektive afdelinger.

Samtidig med projekteringen udarbejder hospitalet udbudsstrategi og udbudsmaterialet til næste fase. Der planlægges efter, at projektet skal udbydes i totalrådgivning og hovedentreprise.

Går efter DGNB Hjerte i guld

Dispositionsforslaget forventes færdigt i juni 2023, så det kan behandles i regionsrådet i forbindelse med budget 2024.

Projektet skal følge regionens ‘Designguide for bæredygtigt byggeri’. Der søges derfor efter, at byggeriet opnår den bæredygtige certificering DGNB Hjerte i guld.

Regionsrådet har tidligere godkendt en samlet ramme for generalplanen på 1,181 mio. kr. Rammen for Etape 3C, inklusiv afledte projekter, er tidligere budgetteret til 655 mio. kroner.

Projekteringen frem mod nyt dispositionsforslag forventes at koste 14,5 millioner kroner.

Relateret indhold