Manglen på håndværkere vokser

BLOG: Byggebranchen og politikere har et fælles ansvar for at gøre uddannelsen som håndværker mere attraktiv.
Louise Sjøntoft er HR Udviklingsdirektør i NCC Danmark. Pressefoto.
Louise Sjøntoft er HR Udviklingsdirektør i NCC Danmark. Pressefoto.

Om Renovering på dagsordenen

  • Dagens Byggeri samarbejder med de 12 partnere bag “Renovering På Dagsordenen”. Jævnligt vil vi derfor bringe blogindlæg fra www.renoveringpaadagsordenen.dk og på den måde sætte fokus på den nødvendige diskussion om renovering af vores bygningsmasse.
  • De 12 partnere er:
  • – GI Grundejernes Investeringsfond
  • – Bygherreforeningen
  • – Realdania
  • – Dansk Byggeri
  • – NCC
  • – MT Højgaard
  • – Danske Ark
  • – COWI
  • – Konstruktørforeningen
  • – FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører
  • – Ingeniørforeningen IDA
  • – Akademisk Arkitektforening

DM i Skills er netop veloverstået, mange dygtige håndværkere er på vej til at blive færdiguddannet og skal snart ud i byggebranchen for blandt andet at være med til at løfte den store opgave, det er at sikre samfundets ejendomsværdi.

Kun en procent af bygningsmassens tilvækst kommer som bekendt fra nybyggeri, resten er eksisterende byggeri. Med politiske ambitioner om en energieffektiv bygningsmasse og behovet for tidssvarende bygninger vil renoveringsbehovet derfor også i fremtiden være særdeles stort.

Alligevel står det klart, at mængden af nyuddannede håndværkere langt fra dækker virksomhedernes behov. Det viser nyeste tal fra Danmarks Statistik. 28 procent af byggebranchen har med udgangen af 2017 oplevet mangel på arbejdskraft mod kun fire procent få år tidligere.

Samtidigt forlader flere og flere personer byggebranchen grundet pension. Det er en tendens, vi selv mærker i NCC, hvor vi har svært ved at rekruttere de håndværkere, vi har brug for, hvilket betyder, at vi i nogle tilfælde må afholde os fra at byde på projekter.

Ærgerlig udvikling

Når manglen på håndværkere vokser, er det ærgerligt, at regeringen samtidigt vælger at skære i midlerne til erhvervsuddannelserne og skrue alvorligt ned for forventningerne til elevoptag. Som konsekvens af denne mangel på håndværkere må byggebranchen se til udlandet efter håndværksmæssig kapacitet.

De udenlandske håndværkere leverer oftest en udmærket og upåklagelig indsats på vores byggeprojekter. Men renoveringsopgaver kræver en anden håndværksmæssig indsigt, større fleksibilitet og bedre kommunikationskompetencer, fordi vi arbejder meget tæt på beboere, brugere og naboer. At kunne håndtere de mange interessenter i et renoveringsprojekt er væsentlig – også for sikkerheden og trygheden – og derfor en kompetence, vi prioriterer højt i NCC.

Som en stor nordisk byggeentreprenør vil flere pege på, at vi må gribe i egen barm og tage et tilpas ansvar for at ansætte lærlinge. Det er vi helt enige i. Om end man altid kan diskutere om, vi ansætter nok, så kan vi ydmygt konstatere, at vi ansætter og uddanner flere lærlinge i vores renoveringsforretning, end der kræves af os.

Samtidig har vi gennemført flere utraditionelle initiativer – også for at få flere kompetencer ledt ind i byggebranchen til både renovering og nybyggeri. Vi har hjulpet over 200 skoletrætte unge med at gennemføre et forløb på NCC’s Virksomhedsskole, og sidenhen anvendt de erfaringer i Jobskolen, der er et 26 ugers forløb for flygtninge skabt i partnerskab med Integrationsnet.

Et fælles ansvar

Tiltag som disse kan for nogen gøre byggebranchen mere attraktiv, men der skal langt mere til. Vi har derfor i byggebranchen et fælles ansvar for mere målrettet at gøre en håndværksmæssig uddannelse konkurrencedygtig i forhold til eksempelvis det almene gymnasium. Vi skal gøre det mere attraktivt at være håndværker og ikke mindst gøre det klart, hvilke gode karrieremuligheder vi rent faktisk kan tilbyde.

Til den ligning hører også, at politikerne hører op med at tale håndværksfaget ned og i højere grad må til lommerne, frem for at skære i midlerne til erhvervsuddannelserne – særligt hvis vi i byggebranchen skal undgå flaskehalse, og hvis vi skal udnytte det store økonomiske, klima- og miljømæssige potentiale, der ligger i at renovere vores bygningsmasse.

Læs flere blogindlæg her.

Relateret indhold