Hver anden mister ordrer efter håndværkerfradragets exit

Foto: Thomas Rønn.
Foto: Thomas Rønn.

Det har kostet dyrt i ordrebøgerne, at håndværkerfradraget bortfaldt 1. januar. En ny medlemsundersøgelse foretaget blandt Håndværksrådets medlemmer i byggeriet viser, at hver anden af de små og mellemstore byggevirksomheder har tabt ordrer på grund af håndværkerfradragets bortfald.

Undersøgelsen giver os en kraftig indikation af hvilken omkostning, afskaffelsen af BoligJobordningen har haft. Det er overraskende, at faldet i omsætning er så udbredt og så brat. Derudover må man konstatere, at man har mistet et redskab i kampen mod sort arbejde.

Blandt de virksomheder, der angiver, at der er tale om et fald i omsætningen, er det næsten 4 ud af 10, hvor omsætningen er faldet 20 procent eller mere. Særligt malerfaget er hårdt ramt. Hele 60 procent af de 86 malermestre i undersøgelselsen oplever et fald i omsætningen. Overordnet set har 47 procent af de medvirkende SMV’ere i byggeriet oplevet omsætningsdyk efter fradragets bortfald, så mange mindre byggevirksomheder mærker altså nu konsekvensen af, at regeringen valgte at stoppe BoligJobordningen ved årsskiftet.

Relateret indhold