Sverige sætter dansk fradragsdiskussion i relief

Sverige brugte 19,5 milliarder kroner på deres pendant til boligjobordningen i 2014.
I Sverige brugte man 19,5 milliarder svenske kroner på deres pendant til boligjobordningen. Det svarer til cirka 15 milliarder danske kroner. Foto: Colourbox.
I Sverige brugte man 19,5 milliarder svenske kroner på deres pendant til boligjobordningen. Det svarer til cirka 15 milliarder danske kroner. Foto: Colourbox.

Der er kommet godt gang i debatten om boligjobordningen, efter Venstre officielt har meldt ud, at de ønsker at genindføre ordningen med tilbagevirkende kraft. Kritikernes primære argumentation er økonomien i at genindføre ordningen, hvilket anslås at koste 1,1 milliarder kroner.

I den forbindelse er det nærliggende at se mod Sverige, hvor man også har en lignende ordning – og her er det helt andre tal, man snakker om. Ifølge Børsen viser tal fra det svenske Skatteverket således, at man i Sverige brugte 19,5 milliarder svenske kroner på deres version af boligjobordningen i 2014.

Diskussion i relief

Børsen oplyser videre, at det svarer til 0,5 procent af landets bnp, mens de 1,1 milliarder kroner, der er snak om her i Danmark, svarer til 0,1 procent af det danske bnp.

– De svenske tal må være en øjenåbner i den danske debat om boligjobordningen. Politisk set er det nok ikke realistisk at bruge så mange penge på ordningen i Danmark, som man gør i Sverige, men 19,5 milliarder svenske kroner sætter den danske diskussion i relief, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg til Børsen.

Han henviser i øvrigt til, at der i Sverige er bred politisk forståelse for ordningen – selv om det ikke længere er en borgerlig regering, der træffer beslutningerne.

– Finansminister Bjarne Corydon burde invitere sin svenske og socialdemokratiske kollega til en kop kaffe for at tale om ordningen, siger Bo Sandberg til Børsen.

Relateret indhold