Niras-ingeniør vandt stor euro-pris

Danskerne imponerede med flotte omtaler.
33-årige Stefan Schmidt fra Niras' Aarhus kontor vandt førsteprisen som årets Young Professional kåret af EFCA.
33-årige Stefan Schmidt fra Niras' Aarhus kontor vandt førsteprisen som årets Young Professional kåret af EFCA.

33-årige Stefan Schmidt fra Niras blev dette års vinder af European Federation of Engineering Consultancy Associations (EFCA) konkurrence om årets Young Professional. Stefan Schmidt vandt også titlen som Årets unge FRI-rådgiver.

Stefan Schmidt vandt for sin indsats som bygherrerådgiver på opførelsen af det nye Truelsbjerg Vandværk for Aarhus Vand. I EFCA’s offentliggørelse bliver det fremhævet, at vandværkets futuristiske vision og mål er opnået takket være state-of-the-art materialer, som lever op til høje kvalitetsstandarder.

Lukkede systemer

– Det er en stor international og velfortjent anerkendelse, at Stefan Schmidt, Niras, er blevet udnævnt som årets Young Professional-vinder i EFCA-konkurrencen. Jeg har set præsentationen af planerne for vandværket, og det er mildt sagt imponerende, hvad Stefan Schmidt har udrettet. Mange vandværker i Danmark er udskiftningsmodne, og her er Truelsbjerg Vandværk et foregangsvandværk, hvor forbrugerne er sikret rent og bakteriefrit vand, fordi det foregår i lukkede systemer, siger, administrerende direktør i FRI, Henrik Garver.

Ydermere blev Jesper Pedersen fra Rambøll årets second ‘runnerup’, hvilket svarer til en tredjeplads. Hans stærke kommunikationsevner og professionelle tilgang til rådgivning samt evne til at opbygge og vedligeholde forretningsforbindelser har betydet, at Jesper Pedersen lige til det sidste var med i kapløbet om at blive årets EFCA Young Professional.

Desuden har Søren Møller, Rambøll, og Emrah Øztunc, COWI, fået ærefuld omtale for deres projekter.

Relateret indhold