Håb om flere grønne opgaver

HedeDanmark har haft held med at få og løse mange kommunale opgaver og vil gerne have flere af slagsen.
Arkivfoto af en HedeDanmark-medarbejder i gang med en opgave.
Arkivfoto af en HedeDanmark-medarbejder i gang med en opgave.

HedeDanmark håber, at de mange nye kommunale ledere vil bruge vagtskiftet efter kommunalvalget i november til at overlade driften af kommunernes veje og parkarealer til private virksomheder.

Det skriver tidsskriftet Vækst, der bliver udgivet af Hedeselskabet, som blandt andet står i spidsen af HedeDanmark. Netop HedeDanmark har regnet sig frem til, at der er et stort potentiale for kommunale forbedringer og effektiviseringer på vej- og parkområdet.

Analysen er baseret på erfaringer med samarbejdet med en række danske kommuner.

Stor virksomhed vil have store udbud

HedeDanmark opfordrer samtidig kommunerne til at udbyde opgaverne i større udbud. Budskabet er blandt andet, at store udbud giver mere synergi, bedre logistik og dermed en billigere pris.

– Når vi overtager opgaver fra en kommune, kommer nogle af medarbejderne måske til også at arbejde for eksempelvis lokale private virksomheder eller bliver tilknyttet vores opgaveløsning for Vejdirektoratet, siger John Iskov, regionschef i HedeDanmark

– Vi har også kanaliseret medarbejdere videre fra det kommunale job til nogle af vores underleverandører. Alt i alt åbner brede udbud flere muligheder for medarbejderne, argumenterer han.

Relateret indhold